Guide: Sådan kommer du i gang med packrafting

Packrafting er en forholdsvis ny sport. Den opstod i år 2000, da Alpacka Raft i USA udviklede den første packraft og dermed også lagde grunden til hele sporten. I Norden kom packrafting til omkring ti år senere, men det er først inden for de seneste år, at den for alvor er blevet kendt af et bredere publikum.

Siden da har sporten udviklet sig meget, og den udvikler sig stadig. Den største udvikling sker i selve bådene, hvor design og egenskaber hele tiden forbedres. Grundidéen er dog den samme: en let raft, du padler, og som kan bæres i rygsækken. Det gør det muligt at kombinere vandring og padling på samme tur.

Det her udstyr skal du bruge til packrafting:

• packraft
• pagaj
• svømmevest
• hjelm (hvis du padler i strømfald)
• tørdragt (ikke altid nødvendig, men anbefales)
• turudstyr
• sikkerhedsudstyr til strømmende vand (hvis du padler i strømfald)

Afhængigt af turens karakter kan du få brug for mere. Vi fortæller mere om udstyret nedenfor.

Packrafts har udviklet sig de seneste år

Når du vælger din første packraft, bør du vide, hvad du skal bruge den til. Det kan dog være svært at sige på forhånd, for mange ændrer hurtigt planer, når de får erfaring og prøver forskellige forhold af.

Whitewater-packrafts til tørre i haven – to self-bailers og én med whitewater-spraydeck.

Packrafts deles typisk op i billigere entry-modeller, allround-modeller og whitewater-modeller. De billigste packrafts går ofte let i stykker og er ikke et særligt ansvarligt valg. En allround-packraft er et prisvenligt valg, som giver dig en god indgang til sporten. Whitewater-packrafts hører til de bedste både på markedet, og ud over strømfald fungerer de også rigtig godt på søer og fladt vand.

Packraft-kano til to personer på en længere tur i Hossa nationalpark.

Packrafts findes i forskellige udformninger. Den mest almindelige er en solomodel, men der findes også mange modeller til to personer. En packraft kan være åben, eller den kan have spraydeck. Med et spraydeck lukker du cockpitåbningen, så vandet ikke kommer ind, som det ellers gør i regn eller bølger. Der findes spraydecks til fladt vand og til whitewater. Nogle spraydecks kan være farlige, så test, at du kan komme fri ved en kæntring – et sikkert sted og under opsyn af en erfaren makker.

Packrafts fås også i en self-bailer-version, som især er populær blandt whitewater-padlere. Den er selvlænsende: Bunden har huller, så vand, der kommer ind, løber ud igen. Det gør, at du kan padle uden spraydeck, og du slipper for besværet med hele tiden at rive det af og sætte det på igen.

I mange packrafts kan du pakke udstyr inde i selve båden. De har en vandtæt lynlås, som giver adgang til det indre af tuben. Ofte kan du bruge hele packraftens indre rum, og her er det en god idé at pakke udstyret i dry bags og fastgøre dem til båden. Producentens egne dry bags, der er designet til formålet, fungerer bedst, men nogle bruger helt almindelige dry bags.

En packraft er også nem at tage med til udlandet – her padles der på Colorado-floden gennem Grand Canyon.

Mange packrafts ligner hinanden meget, men især i whitewater kan forskellene være store. Her gør bådens form og de små detaljer en stor forskel. Padler du kun på fladt vand, er den største forskel skrogfarten. Tommelfingerreglen er: Jo længere båd, jo hurtigere er den.

Vätsäri er et af de mest populære søområder for packrafting.

Packrafts er lidt langsommere end en lang turkajak eller kano, men de bedste modeller er også rare at padle på søer. En packraft har ikke den store retningsstabilitet og vrikker lidt, når du padler, men det ødelægger ikke turen. Du vænner dig hurtigt til det, og som regel har du ikke brug for køl eller finne. Padler du derimod i teknisk vand, som en flod, hvor du skal sno dig mellem sten, er en finne kun i vejen, fordi den gør det sværere at vende.

Pagajen er din motor

Når du køber din første packraft, så husk at sætte penge af til ordentligt udstyr. En billig pagaj går let i stykker og er ikke sjov at padle med. Med en bedre pagaj bliver padlingen mere behagelig, og du behøver ikke være så bekymret for, at den knækker.

Den mest almindelige fejl er at købe en for lang pagaj. Er du ikke helt sikker på længden, kan en justerbar pagaj være det sikreste valg. I praksis passer en pagaj på 197–210 cm til næsten alle soloraft. De fleste bruger en pagaj på 197–205 cm. Pagajer har også en bladvinkel, som findes til højre- og venstrehåndede. På mange justerbare pagajer kan den indstilles, så pagajen passer til begge. Den mest almindelige bladvinkel er ca. 30 grader, og på mange pagajer kan du selv vælge vinklen.

Som regel vil du have en pagaj, der er så let som muligt, så padlingen ikke bliver for tung. Det betyder især noget på lange søture, men i whitewater og på vildmarksture er holdbarheden det vigtigste. De letteste pagajer er typisk af kulfiber og de lidt tungere af glasfiber. De billigste er af plast – men også plastpagajer er forskellige.

En let firedelt pagaj fungerer også fint som reservepagaj.

Skal du bære din packraft i en rygsæk, anbefaler vi en firedelt pagaj. Den kan skilles ad i kortere dele og er nemmere at pakke. En todelt pagaj på rygsækken hænger fast i alle grene, når du går, og er lidt besværlig – til gengæld har den færre dele, der kan gå i stykker.

På vildmarksture bør gruppen altid have mindst én reservepagaj med og være klar til selv at lave en pagaj, hvis en knækker eller bliver væk.

Svømmevesten er altid på, når du er på vandet

Desværre ser man stadig padlere uden svømmevest. Vesten burde være lige så selvfølgelig som selen i bilen. Moderne svømmeveste er behagelige at have på, de gnaver ikke, og der er ingen grund til at undvære dem.

Rummelige lommer på vesten er praktiske.

Du kan få ganske gode veste til en lav pris, men de holder ikke nødvendigvis lige så længe som kvalitetsveste. Det vigtigste er, at vesten passer dig og har tilstrækkelig opdrift. Opdriften angives i newton, og 50 N er nok til padling på fladt vand. Skal du ud i mindre strømfald eller på blæsende søer, bør vesten have 60 N. Mere erfarne whitewater-padlere bruger 70 N-veste, som klarer sig i større strømfald.

Som nybegynder klarer du dig med en almindelig svømmevest, mens mere erfarne padlere bruger såkaldte rescue-veste med flere funktioner. De anbefales ikke til begyndere, og du bør tage et kursus i at bruge en rescue-vest, så du undgår uheld.

I whitewater har du hjelm på

Når du padler i strømfald, har du altid hjelm på. Whitewater-padlere er omhyggelige med udstyr og sikkerhedsrutiner, fordi sporten er livsfarlig, hvis man ikke kan genkende farerne. Bruger du ordentligt udstyr, får du også respekt som padler – og du ligner ikke en total nybegynder.

Strømfaldets sværhedsgrad ændrer ikke på, hvor hårde stenene er.

Hjelme er meget forskellige, fordi hoveder også har forskellig størrelse og form. Prøv altid hjelmen, før du køber den. En ubehagelig hjelm er virkelig irriterende at have på, mens en behagelig hjelm er en, du ikke engang gider tage af på bredden.

Tørdragten er din vejrsikre padledragt

En tørdragt er en god investering, hvis du padler i Norden. Med en tørdragt kan du forlænge padlesæsonen, du er beskyttet mod vind og regn, og den er et af de vigtigste stykker sikkerhedsudstyr.

Tørdragter fås i én eller to dele. Heldragter er de mest almindelige.

I nordiske farvande er hypotermi den hyppigste dødsårsag. I koldt vand giver en tørdragt dig meget ekstra tid til at redde dig selv – uden tørdragt kan du kun fungere i få minutter.

En tørdragt er en vandtæt dragt, der holder dig tør, selv når du svømmer. Moderne dragter har integrerede sokker, så dine strømper også forbliver tørre. Du kan vælge manchetterne – altså “pakningerne” ved håndled og hals – i neopren eller latex. Neopren fungerer fint på søer og er lidt mere behageligt, men til whitewater bør du vælge latex. En neoprenmanchet begynder før eller siden at lukke vand ind.

Nogle af de nordiske padledestinationer ligger i arktiske områder, hvor vandet altid er koldt.

For at gøre toiletbesøg nemmere fås dragter med aflastningslynlås til både mænd og kvinder. Det er en stor fordel, især i regnvejr – ellers skal du åbne hele dragten og bliver våd indeni.

Især i whitewater får du vand over dig. En tørdragt giver god beskyttelse og sikkerhed i strømfaldet.

Under dragten er et undertøjslag i merinould et godt valg. Tørdragten holder dig tør, og mængden af isolering under dragten vælger du efter vejret. Tænk også på vandtemperaturen: Kæntrer du, ligger du i vandet, så isoleringen skal altid være beregnet til, at du kan ende med at svømme.

Dragter slides og kræver vedligeholdelse. Sokkerne kan få huller, og manchetterne skal skiftes. Når du køber en dragt, så tjek, hvordan producentens service fungerer. Den nordiske producent Ursuit har for eksempel et servicecenter i Turku.

Turudstyr til packrafting

Packrafting egner sig godt til overnatningsture og lange vandringer. Så skal du have alt dit tur- og vandreudstyr med. Selv om selve båden kun vejer 3 kg, kommer pagaj og vest oveni – og ofte også tørdragt, hjelm og andet padleudstyr. Derfor bør du tænke grundigt over både vægten på dit udstyr og hvor lille det kan pakkes.

En vildmarkstur med whitewater kræver meget udstyr.

Har du allerede erfaring med vandreture og alt udstyret, kan det alligevel være tid til en opgradering. Er du ultralet-vandrer, har du det lettere. Den første udfordring er ofte rygsækken. Ideelt set skal alt udstyr kunne være inde i rygsækken, men i praksis kræver det en meget stor volumen – ellers må du hænge noget af udstyret uden på. En rygsæk uden stel er nemmere at pakke ned i packraften.

I nogle telte kan du bruge pagajen som midterstang og dermed spare vægt.

Teltet er ofte en af de tungeste og største ting i oppakningen. Vi anbefaler et let telt, gerne uden teltstænger. Et populært valg blandt packraftere er pyramideteltet. Det kræver en midterstang, og her kan du bruge dine vandrestave eller pagajen.

Du kan også kombinere padling og cykling. Her er vi på vej ud for at overnatte på en ø til midsommer.

Tænk grundigt over, hvilket udstyr du reelt har brug for, og hvilke valg der sparer vægt og plads. Men tag altid førstehjælpsudstyr, sikkerhedsudstyr til padling og reparationssæt til packraften med.

Vildmarkseventyr og whitewater med packraft

Dine padlefærdigheder skal altid trænes op et sikkert sted. Når både padle- og vildmarksfærdighederne er på plads, kan du planlægge ture til mere afsides steder. Start med lettere weekendture, og bevæg dig gradvist videre til mere krævende destinationer.

Nordsverige har mange fantastiske destinationer for erfarne packraftere.

Packrafting er en gruppesport – især når det gælder whitewater. Du skal have en passende gruppe med. I whitewater hører kæntringer med, og dem håndterer gruppen ved at redde hinanden. Redninger skal øves på forhånd, og de skal kunne udføres hurtigt og uden at bruge unødig energi. Du lærer det bedst på et whitewater-kursus.

På kursus i redning i strømmende vand (WRT-PRO) i Slovenien.

Det rigtige udstyr er godt, evnen til at bruge det er endnu bedre – men erfaring er det vigtigste. Erfaring kan ikke købes i en butik, og den opbygges bedst sammen med erfarne folk. Gruppen bør altid have mindst ét erfarent medlem. Gruppens størrelse betyder også noget: På en krævende strækning er 4–8 personer en god størrelse. Er I under fire, begrænser det mulighederne for redning, og er I over otte, bliver kommunikationen for svær, og afstandene på floden bliver for store.

Kæntringer hører med, siger man i whitewater. Med en packraft hører svømning også med.

Den mest almindelige fejl på whitewater-ture er manglende træning i at bruge sikkerhedsudstyret – eller at udstyret slet ikke er med. Sikkerhedsudstyret skal altid med; vægt kan du spare andre steder. Hver padler bør have en fløjte, en kasteline, låsbare karabinhager og en slæbeline til at trække en båd. Du skal også vide, hvordan udstyret bæres korrekt. Kastelinen skal være af den rigtige type og pakket det rigtige sted. Karabinhagerne skal have låsemekanisme, og de “ekstra” skal ligge beskyttet i en lomme – de må ikke sidde fast på vesten eller packraften. De små tilbehørskarabiner, som mange bruger til at fastgøre kort eller drikkeflaske til båden, er ofte livsfarlige.

Ivalojoki er en flot destination for en packraft-tur.

De fleste vildmarksdestinationer i Norden er sjove flodruter. Men du kan også holde dig til søer, som man typisk gør i vildmarksområdet Vätsäri. Også på de ture skal du altid være forberedt på at kæntre. De største udfordringer er hård vind og store bølger. Du kan også nemt kæntre, når du går i land, og miste båden. Tænk altid over risiciene, og padl helst tæt på land. Koldt vand og store åbne vandflader er altid en farlig kombination.

Packraften er en alsidig padlebåd

En packraft er meget begyndervenlig. Det er nemmere at komme i gang med at padle i en packraft end i en kano eller kajak, fordi packraften er meget stabil.

Packrafting på Aurajoki i Turku i december.

Alsidigheden ligger i, at du nemt kan tage på dagsture på søer og åer – hvad enten det er ude i naturen eller midt i byen. Packraften er nem at smide i bilen, eller du kan tage bussen eller endda cyklen. Det kræver ikke meget at komme afsted, og derhjemme fylder den heller ikke meget.

Packraft-udstyret er lige så nemt at få med i en almindelig bil som vandreudstyr.

Den typiske packrafter i Norden er enten en friluftsmenneske, der vil udvide sit territorium, eller en lystfisker. Det er nemt at fiske fra en packraft og mere behageligt end fra for eksempel en bellyboat. Med en packraft kan du fiske andre steder end bare fra bredden.

God og sikker tur på vandet!

Denne artikel er skrevet af Caj Koskinen – vildmarksguide og packraft-instruktør hos Hutkai.