Dun som isolering — Hvad er Fill Power, også kaldet FP-værdi?
Dun er det mest anerkendte og udbredte isoleringsmateriale i bl.a. vinterjakker, lette dunjakker og soveposer. I dette indlæg forklarer vi, hvad der gør dun til så god en isolering, og hvad du skal være opmærksom på, når du køber produkter med dunfyld.
Lette dunjakker er især populære blandt vandrere – de fungerer som en let, men varm jakke til pauserne og aftenerne i lejren.
Dun fungerer – ligesom andre isoleringsmaterialer – ved at holde luft stillestående på et lille område. Dun har en kugleformet struktur, som danner små luftlommer.
Forskellen på dun og fjer
Til venstre på billedet ses en fjer med et skaft i midten. Dun har intet skaft.
Dunfyld indeholder som regel også en vis andel fjer. Forholdet fremgår ofte af produktoplysningerne, fx som 90/10, hvilket betyder, at 90% af fyldet er dun og 10% er fjer. En stor andel fjer er ikke en fordel: Skaftet tilfører vægt, isolerer stort set ikke og har let ved at stikke ud gennem stoffet på lettere jakker og soveposer.
I dunprodukter af høj kvalitet udgør dunet 90% eller mere.
Fill Power, FP-værdi og CUIN = dunets kvalitet
Dunets kvalitet angives med den såkaldte Fill Power-værdi. Samme værdi kendes også under forkortelserne FP (Fill Power) eller CUIN (cubic inches per ounce). De betyder alle det samme: hvor stort et rumfang én ounce (en vægtenhed) dun fylder. Et eksempel: Hvis én ounce (28,35 g) dun fylder 900 kubiktommer, er der tale om FP 900-dun.
Jo højere værdien er, desto bedre er dunet – altså desto bedre isolerer det i forhold til sin vægt. Dun af høj kvalitet folder sig også hurtigere ud igen, når du tager det ud af pakposen.
En høj FP-værdi gør især en forskel, når du selv skal bære dunprodukterne – fx soveposen og den lette dunjakke på en vandretur. Med dun af høj kvalitet vejer de mindre og fylder mindre i rygsækken.
FP-værdier i praksis:
- 900 eller derover = Fremragende
- 700-899 = Meget høj kvalitet
- 600-699 = God
- Under 600 = Middel
Fill Weight – fyldets vægt
Dunets FP-værdi og forholdstal siger altså kun noget om dunets kvalitet. For at vurdere, hvor godt et dunprodukt isolerer, skal du også vide, hvor meget fyld der er brugt. FP-værdien alene fortæller ikke, hvor “varm” en jakke eller sovepose er.
Jakker til friluftsliv og vandring inddeles typisk i lette dunjakker til sommer- og vinterbrug, lettere vinterjakker og meget varme vinterjakker.
Soveposers isoleringsevne er nem at sammenligne via komfortværdien. Med jakker er det ikke så enkelt, da der ikke findes en tilsvarende værdi. Her må du sammenligne dunets kvalitet og mængde i de forskellige jakker. Der findes ingen officiel standard for det, men du kan selv udlede en del ud fra de oplyste værdier.
I princippet er forholdet mellem FP-værdi og vægt lineært, så fx 50 g FP900 svarer til 100 g FP450-dun (forudsat samme andel fjer). I praksis spiller mange andre faktorer ind, men du kan få et fingerpeg ved at gange FP-værdien med vægten. Det kan du bruge, hvis du sammenligner to jakker med ovennævnte værdier.
Forholdet mellem dunfyldets mængde og kvalitet kan regnes om til en “isoleringsværdi”:
- Vægt x FP-værdi = “isoleringsværdi”
- 100 x 900 = 90 000
- 200 x 450 = 90 000
Hvis jakkerne i øvrigt var lavet af de samme materialer, med ens sømme og dunkamre og samme andel fjer, ville de altså være lige varme. Deler du så tallet med tusind, får du et mere håndterbart tal, 90.
Lad os sammenligne et par populære jakker fra forskellige kategorier:
En meget populær pausejakke med hætte – især før vinteren for alvor sætter ind. Jakken i str. L har 143 gram FP700-dun.
143 x 700 / 1000 = 100,1
En tydeligt varmere let dunjakke, også med FP700-dun – men her er der hele 250 gram i str. L.
250 x 700 / 1000 = 175
Fjällräven Keb Expedition Down Jacket
Til sidst tager vi en meget varm vinterjakke med i sammenligningen. Denne kraftige jakke har hele 420 gram FP800-dun i str. M.
420 x 800 / 1000 = 336
Metoden giver altså ikke en helt præcis sammenligning, men den giver en god pejling. Desværre oplyser ikke alle producenter fyldets mængde, og det gør sammenligningen endnu sværere. Jakkens samlede vægt er et endnu dårligere sammenligningsgrundlag, da stof, lynlåse og andre dele tilfører vægt uden nødvendigvis at isolere bedre.
Med disse eksempler ved du nu, hvordan forholdet mellem Fill Power og Fill weight fungerer i praksis.
Andre faktorer, der påvirker isoleringen
For at det ikke skal blive for enkelt: En jakkes (eller et andet dunprodukts) isolering afhænger også af en lang række andre faktorer.
Ud over dunets kvalitet og mængde påvirkes en dunjakkes isolering bl.a. af yderstoffet, sømmene og af, hvordan dunet er fordelt i kamre inde i jakken. Her er der ofte store forskelle mellem modellerne. På lettere jakker er dunkamrene syet direkte gennem de to stoflag, så der er mindre isolering ved sømmene. Tungere jakker bruger forskellige konstruktioner til at mindske kuldebroerne.
Dun kommer fra gæs og ænder. Gåsedun er normalt af højere kvalitet end andedun. Andedun er mere udbredt og derfor billigere.
Normalt vejer jakkens øvrige materialer væsentligt mere end selve fyldet. Derfor vælger fx vandrere ofte lettere modeller – men de går lettere i stykker og tåler ikke nødvendigvis fugt lige så godt som de tungere. Prisen afspejler ofte de anvendte materialer og deres kvalitet.
Fordele og ulemper ved dun
Sammenlignet med syntetisk isolering er dun stadig bedre, når det gælder isoleringsevne og pakvolumen. De bedste syntetiske materialer er dog efterhånden meget tæt på.
Haglöfs’ syntetiske vat, der efterligner dun, kommer allerede tæt på duns egenskaber.
Dun vs. syntetisk isolering:
Fordele:
- Lettere end syntetisk isolering med samme varmeevne
- Kan pakkes mindre
- Kan have længere levetid (klapper ikke sammen)
Ulemper:
- Dyrere
- Tåler fugt dårligere / tørrer langsommere (der findes dog i dag fugtbehandlet dun)
- Isoleringen forringes mere, hvor der er tryk (fx bagdelen, når du sidder ned)
- Meget sårbar over for gnister (syntetisk materiale smelter ofte et hul, mens dunet slipper ud gennem et brændt hul)
Dun og etik
Dun i friluftstøj kommer fra enten gæs eller ænder, så produkterne er ikke et valg for dig, der ikke vil bruge animalske produkter.
Hos Scandinavian Outdoor har vi nøje udvalgt producenterne af vores dunprodukter. Alle producenter er certificerede, fuglene er ikke tvangsfodret, og dunet er ikke plukket fra levende fugle. I praksis er alt dun et biprodukt fra kødproduktionen – fuglene opdrættes altså ikke for dunets skyld.
Blandt de mest udbredte etiske certificeringer er Textile Exchanges (en global nonprofitorganisation, der arbejder for at reducere tekstilindustriens negative sociale og miljømæssige påvirkning) R.D.S. (Responsible Down Standard) og DOWNPASS, der garanterer, at der ikke er plukket dun fra levende fugle, at fuglene ikke er opdrættet i bure, og at de ikke er tvangsfodret. For at opnå DOWNPASS-certificering skal en række strenge krav opfyldes, som også omfatter fuglenes bredere velfærd, fx at transporten af fuglene minimeres. Certifikatet sikrer fuld sporbarhed helt tilbage til den enkelte gård. Begge certificeringer auditeres af en uafhængig tredjepart.
Andre blogindlæg og guides om dunprodukter:
Tips til lette vatterede jakker og lette dunjakker, der egner sig som pausejakke:
Den alsidige lette vatterede jakke er friluftsfolkets trofaste følgesvend!
Tips til valg af sovepose:
Valg af sovepose og liggeunderlag — Sådan sammensætter du en løsning, der fungerer
Vaskeanvisning til dunjakke:
Vaskeanvisning til sovepose:
Pleje, opbevaring og vask af sovepose og liggeunderlag’
Her finder du: lette dunjakker, alle vinterjakker med dunfyld og dunsoveposer.