Dun som isolering — Hvad er Fill Power, også kaldet FP-værdi?
Dun er den mest anerkendte og udbredte isolering i bl.a. vinterjakker, letvægtsdunjakker og soveposer. I denne artikel ser vi på, hvad der gør dun til så god en isolering, og hvad du skal være opmærksom på, når du køber produkter med dunfyld.
Letvægtsdunjakker er især populære blandt vandrere. I lejren fungerer de som en let, men varm pausejakke.
Dun virker ligesom andre isoleringsmaterialer ved at holde luft stille i små hulrum. Dun har en kugleformet struktur, hvor der dannes små luftlommer.
Forskellen på dun og fjer
Til venstre på billedet ses en fjer med en stilk i midten. Dun har ingen stilk.
Dunfyld indeholder som regel også en del fjer. Forholdet står ofte i produktbeskrivelsen, fx som 90/10, hvilket betyder, at 90% af fyldet er dun og 10% er fjer. En stor andel fjer er ikke en fordel: Stilkene øger vægten, isolerer næsten ikke og har en tendens til at stikke igennem stoffet på lette jakker og soveposer.
I dunprodukter af virkelig høj kvalitet udgør dun 90% eller mere.
Fill Power, FP-værdi og CUIN = dunets kvalitet
Dunets kvalitet angives med den såkaldte Fill Power-værdi. Den kendes også under forkortelserne FP (Fill Power) eller CUIN (cubic inches per ounce). Alle tre betegner det samme: hvor stort et rumfang én ounce (en vægtenhed) dun fylder. Hvis én ounce (28,35 g) dun fylder 900 kubiktommer, er der tale om FP 900-dun.
Jo højere værdi, desto bedre kvalitet – altså desto bedre isolerer dunet i forhold til sin vægt. Dun af høj kvalitet folder sig også hurtigere ud igen, når det har været pakket sammen.
En høj FP-værdi gør især en forskel, når du skal bære dunprodukterne med dig – fx soveposen og letvægtsdunjakken på en vandretur. Med dun af høj kvalitet vejer de mindre og fylder mindre i rygsækken.
Dunets FP-værdier i praksis:
- 900 eller derover = Fremragende
- 700-899 = Meget høj kvalitet
- 600-699 = God
- Under 600 = Middel
Fill Weight – fyldets vægt
Dunets FP-værdi og blandingsforhold siger altså kun noget om dunets kvalitet. For at vurdere, hvor godt et dunprodukt isolerer, skal du også vide, hvor meget fyld der er brugt. FP-værdien alene fortæller ikke, hvor “varm” en jakke eller sovepose er.
Jakker til friluftsliv og vandreture deles typisk op i letvægtsdunjakker til sommer- og vinterbrug, lettere vinterjakker og meget varme vinterjakker.
Soveposers isoleringsevne er let at sammenligne via deres comfort-temperatur. Med jakker er det ikke lige så enkelt, fordi der ikke findes en tilsvarende værdi. Her må du sammenligne dunets kvalitet og mængde i de forskellige jakker. Der findes ingen officiel standard for det, men du kan godt selv drage nogle konklusioner ud fra de oplyste værdier.
I princippet er forholdet mellem FP-værdi og vægt lineært, så fx 50 g FP900 svarer til 100 g FP450-dun (forudsat samme andel fjer). I praksis spiller mange andre faktorer ind, men du kan få en fornemmelse ved at gange FP-værdien med fyldets vægt. Lad os sige, at du sammenligner to jakker med følgende værdier:
Forholdet mellem dunets mængde og kvalitet kan regnes om til en “isoleringsværdi”:
- Vægt x FP-værdi = “isoleringsværdi”
- 100 x 900 = 90 000
- 200 x 450 = 90 000
Hvis jakkerne ellers var lavet af de samme materialer, havde samme sømme og dunkamre og samme andel fjer, ville de altså være lige varme. Deler du tallet med tusind, får du et mere overskueligt tal: 90.
Lad os sammenligne et par populære jakker fra forskellige kategorier:
Rab Microlight Alpine Jacket
En meget populær pausejakke med hætte – især når det endnu ikke er rigtig vintervejr. Jakken i str. L indeholder 143 gram FP700-dun.
143 x 700 / 1000 = 100,1
Millet K Down Jacket
En markant varmere letvægtsdunjakke, også med FP700-dun – men her er der hele 250 gram i str. L.
250 x 700 / 1000 = 175
Fjällräven Keb Expedition Down Jacket
Til sidst en meget varm vinterjakke. Denne solide jakke indeholder i str. M hele 420 gram FP800-dun.
420 x 800 / 1000 = 336
Metoden er altså ikke helt præcis, men den giver en god indikation. Desværre oplyser ikke alle producenter mængden af fyld, og det gør sammenligningen endnu sværere. Jakkens samlede vægt er et endnu dårligere sammenligningsgrundlag, fordi stof, lynlåse og andre dele vejer noget uden nødvendigvis at isolere mere.
Med disse eksempler ved du nu, hvordan forholdet mellem Fill Power og Fill weight hænger sammen i praksis.
Andre faktorer, der påvirker isoleringen
For at det ikke skal være for enkelt: Der er mange flere faktorer, der påvirker, hvor godt en jakke (eller et andet dunprodukt) isolerer.
Ud over dunets kvalitet og mængde spiller bl.a. yderstoffet, sømmene og opdelingen af dunkamrene ind. Her er der store forskelle mellem modellerne. I lettere jakker er dunkamrene syet direkte mellem to lag stof, så der er mindre isolering ved sømmene. Tungere jakker bruger forskellige konstruktioner til at mindske kuldebroerne.
Dun kommer fra gæs og ænder. Gåsedun har som regel højere kvalitet end andedun. Andedun er mere udbredt og derfor billigere.
Som regel vejer jakkens øvrige materialer klart mere end selve fyldet. Derfor vælger fx vandrere ofte lettere modeller – men de går lettere i stykker og tåler ikke nødvendigvis fugt lige så godt som de tungere. Prisen afspejler ofte de anvendte materialer og deres kvalitet.
Fordele og ulemper ved dun
Sammenlignet med syntetisk isolering er dun stadig bedre, når det gælder isoleringsevne og pakvolumen. De bedste syntetiske materialer er dog meget tæt på.
Haglöfs' syntetiske vat, der efterligner dun, kommer allerede tæt på dunets egenskaber.
Dun vs. syntetisk isolering:
Fordele:
- Lettere end syntetisk fyld med samme isoleringsevne
- Kan pakkes mindre
- Kan have længere levetid (klapper ikke sammen)
Ulemper:
- Dyrere
- Tåler fugt dårligere / tørrer langsommere (der findes dog i dag fugtbehandlet dun)
- Isoleringsevnen falder mere, hvor der er tryk (fx på bagdelen, når du sidder)
- Meget sårbar over for gnister (i syntetisk fyld smelter der typisk et hul, mens dun slipper ud gennem et brændt hul)
Dun og etik
Dun i outdoortøj stammer fra gæs eller ænder og passer derfor ikke til dig, der ikke ønsker at bruge animalske produkter.
Hos Scandinavian Outdoor har vi udvalgt producenterne af dunprodukter med omhu. Alle producenter er certificerede, fuglene er ikke tvangsfodret, og dunet er ikke plukket fra levende fugle. I praksis er alt dun et biprodukt fra kødproduktionen – fuglene opdrættes altså ikke for dunets skyld.
De mest udbredte etiske certificeringer er R.D.S. (Responsible Down Standard), der udstedes af Textile Exchange (en global nonprofitorganisation, der arbejder for at mindske tekstilindustriens negative sociale og miljømæssige påvirkning), og DOWNPASS, som garanterer, at dunet ikke er plukket fra levende fugle, og at fuglene hverken er opdrættet i bur eller tvangsfodret. Der stilles strenge krav for at opnå DOWNPASS-certificeringen, herunder fuglenes generelle velfærd, fx at transport af fuglene begrænses mest muligt. Certificeringen sikrer fuld sporbarhed helt tilbage til producentens gård. Begge certificeringer auditeres af en uafhængig tredjepart.
Flere blogindlæg og guides om dunprodukter:
Tips til letvægtsjakker med syntetisk fyld og letvægtsdunjakker, der egner sig som pausejakke:
Den alsidige letvægtsjakke er et fast stykke udstyr for friluftsfolk!
Tips til valg af sovepose:
Valg af sovepose og liggeunderlag — Sådan sammensætter du en løsning, der fungerer
Vaskeanvisning til dunjakke:
Vaskeanvisning til sovepose:
Vedligeholdelse, opbevaring og vask af sovepose og liggeunderlag’
Her finder du: letvægtsdunjakker, alle vinterjakker med dunfyld og dunsoveposer.
Tommelfingerregel: Dun giver mest varme i forhold til vægten, men mister isoleringsevne, når det bliver vådt – syntetisk fyld varmer også, når det er fugtigt.
Vores valg
- Peak Performance Men's Helium Down Jacket – let dunjakke til pauser og tør frost: herremodel 270 g, dun 700 FP
- Norrøna Women's Falketind Down 750 Hood – varmere dunjakke: 382 g, dun 750 FP
- Rab Men's Xenair Alpine Flex Jacket – syntetisk til fugt og aktivitet: 354 g, PrimaLoft Gold 40 g/m²
- Arc'teryx Men's Atom Hoody – syntetisk til fugt og aktivitet: 355 g, Coreloft 60 g/m²









