Turskøjteløberens tjekliste
Turskøjteløb er en fascinerende eventyrsport, som mange har en mening om. Man forestiller sig, at man suser hen over glat, solbeskinnet is gennem storslåede landskaber, tilsyneladende uden at tænke over risikoen. Den lejlighedsvise, uerfarne færdsel på isen drømmer på den ene side om at kunne gøre det samme, men tvivler på den anden side på, om sporten overhovedet kan være sikker. Det er som regel kun de negative hændelser på isen, der når nyhederne, så frygten er forståelig og til dels også berettiget. Med grundig forberedelse, fokus på sikkerheden og kendskab til isforholdene kan også denne eventyrsport være både sjov og sikker.
Billedet af stavene på isen er altid en klassiker.
Jeg hedder Katja og arbejder i Scandinavian Outdoors butik i Pirkkala. Jeg har stået på turskøjter i over 8 år som medlem af en turskøjteklub og før det en del på egen hånd sammen med en veninde. I snefattige vintre er det naturligvis blevet til mere skøjteløb og i gode skivintre lidt mindre. Sporten er da også i vækst, blandt andet på grund af de usikre snevintre.
Som så mange andre startede jeg med distanceskøjteløb på ryddede baner på naturis. Det er stadig god motion for mig, når sneen dækker de større isflader. Men isen uden for banerne begyndte hurtigt at kalde. I starten anskaffede jeg mig ispigge til at have om halsen, men jeg forstod endnu ikke, hvad sikker færdsel på isen egentlig kræver. Én ting gjorde jeg dog rigtigt fra begyndelsen: Jeg tog aldrig alene ud på naturis.
I år kunne man allerede i oktober stå på skøjter på de små søer i Pirkanmaa.
Efter at jeg meldte mig ind i klubben, blev mit udstyr bedre, og turskøjteløbet blev sikkert. Jeg hang over kort og satellitbilleder og lærte min nye hobbys spilleplader at kende. Jeg kørte i grupper og lyttede til de mere erfarne, lærte, hvilke brag man ikke behøver at blive nervøs for, og hvad isens sang kan fortælle. Jeg prikkede meget i isen og lærte at genkende, hvilket slag fortæller, at isen bærer netop mig – og hvilket der fortæller, at den bærer mine venner.
Udstyr til turskøjteløb
Isstavene er kortere end de skøjtestave, man ofte ser på langrendsløjperne. Når jeg kører på is, der allerede er undersøgt, har jeg for det meste stavene under armen. Jeg tager dem frem, hvis jeg vil sikre mig, at isen bærer, eller som støtte til balancen, når jeg krydser meget ujævne områder, hvor det er svært at lave et skøjtesæt. Det vigtigste er stavens sondelignende spids, som du bruger til at mærke isens struktur og tykkelse undervejs. At undersøge isen er helt centralt for sikkert turskøjteløb. Isen er aldrig lige tyk over hele søen, så selvom du kender ét sted, er det ingen garanti for, at isen bærer andre steder. Det er en god idé at sætte sig ind i, hvordan is dannes – og det er faktisk ret fascinerende. Der er så mange faktorer, der påvirker, hvordan vandet fryser.
Her finder du vores produkter til turskøjteløb.
Her kan du leje turskøjter
Pause på en lille holm. Isstaven er blevet bøjet af hård brug.
Ispiggene hænger klar om halsen. De skal sidde så højt, at de aldrig ender under iskanten, hvis du falder igennem. Det sikreste er ispigge, hvor du med én hånd kan tage den ene i brug først, mens den anden forbliver klar. Den anden hånd skal kunne nå kastelinen, der er fastgjort til rygsækken. Det er først og fremmest den, der er faldet igennem, som kaster linen til redderen – så det betyder ikke så meget, om kastet rammer præcist. Linens anden ende sidder allerede fast på skøjteløberen. Hvis den forulykkede ikke selv kan mere, er det nu lettere at trække vedkommende op. Tjek altid kastelinen før turen, og sørg for, at den er intakt.
På en skøjtetur kan du indimellem også blive nødt til at gå. Måske skal du uden om en revne via land, eller du skal skifte fra én sø til en anden. Efter mange ture skiftede jeg til BC-støvler, som har en bedre gummisål til at gå på. De kræver også BC-bindinger på skøjtejernene. BC-bindinger er mere robuste end bindinger til skøjteløb på ski, så risikoen for, at bindingen går i stykker, er samtidig mindre. De samme BC-støvler kan også bruges til turski, hvis du har BC-bindinger på dem.
Vejret er ikke altid med os, men ud på isen skal vi alligevel.
At pakke skøjterygsækken kræver omhu. På isen er du prisgivet vejret og isen og ofte langt fra hjælp udefra. Pak et komplet sæt skiftetøj i drybags. Overdelen i den ene pose og underdelen i den anden. Posen med overdelen skal ligge øverst i rygsækken, så den kommer frem først, hvis du skal skifte. Det er en god idé at have poser i forskellige farver, så det er lettere at instruere den makker, der hjælper dig med at skifte tøj. Som på enhver god vintertur skal rygsækken selvfølgelig også rumme noget varmt at drikke og energirig mad. Derudover har du de faste sikkerheds- og komfortting med, som hører til enhver tur i naturen: kort og kompas, førstehjælp, pandelampe, toiletpose og powerbank. Tag også gerne et lille reparationssæt med, så du kan nødreparere udstyret undervejs.
Til din første tur- eller distancetur på skøjter
Rundt om i Norden findes der ryddede baner på naturis, hvor du kan få en fornemmelse af sporten. Baneløb giver dog kun et lille indblik i, hvor smuk og alsidig sporten er. Du kan tage ud på en bane uden den store planlægning. Mange steder kan du endda leje skøjter direkte hos den, der rydder banen. Min egen familie får dog ikke engang lov at komme ud på en ryddet bane uden ispigge. Det er et spørgsmål om vane: Ispigge hører med, når du færdes på isen – uanset hvad du bevæger dig frem på.
Et sjældent øjeblik ved kanten af hovedsejlrenden.
I turskøjteløb planlægger du turen. Du vælger mål ved at studere isforholdene på satellitkort, overvejer, hvordan isen har udviklet sig, og hvor meget sne der er faldet, og du følger vejrudsigten nøje. Medlemmerne af turskøjteklubben Skrinnarit får stor hjælp til planlægningen gennem de andre medlemmers isobservationer. I klubben kan du også komme lettere i gang ved at deltage i ture ledet af mere erfarne turskøjteløbere.
I en eventyrsport er det sikrest altid at lægge en plan, der er lidt lettere, end du tror, deltagerne kan klare. Undersøg også på forhånd, hvor I kan afbryde turen. Når du stadig er ved at lære, er en klub en stor hjælp. Gennem mit medlemskab af Skrinnarit har jeg fået enestående og uforglemmelige naturoplevelser og lært mange søde mennesker at kende.
Vedligeholdelse af udstyr til turskøjteløb
Når isen er glat og skøjterne skarpe, glider det let. Efter hver tur tørrer jeg skøjterne af med en klud og sætter skærmene på. Har skøjtejernene været i kontakt med havvand, er det en god idé at skylle dem med ferskvand bagefter. Med jævne mellemrum sliber jeg skøjterne. Det gør jeg selv, fordi jeg har fået undervisning i det og gennem årene har anskaffet slibesten og holder. Du kan også slibe spidserne på isstavene, hvis de ikke længere bider godt i isen.
Efter skøjteturen lægger jeg indholdet af rygsækken ud til tørre og vender min Ursuit-dragt på vrangen, så den kan lufte ud. Det er en beklædning med membran, så det er en god idé at vaske sveden ud af den med jævne mellemrum, selvom den ellers ikke er beskidt. Fedtet fra sveden tilstopper membranens åndbare porer, og så bliver dragten hurtigere klam. Jeg sveder ikke så meget og kan derfor vaske min skaldragt lidt sjældnere end en person, der sveder meget.
Jeg kan varmt anbefale, at du også øver dig i at falde gennem isen, kravle op og skifte tøj hurtigt, hvis du får muligheden under sikre og instruerede forhold. Gennem øvelsen finder du ud af, hvad rygsækken skal indeholde, og bagefter pakker du mere præcist.
Her finder du vores produkter til turskøjteløb.
Her kan du leje turskøjter
Tjekliste
Det har jeg altid på:
-merinoundertøj og strømper
-en ekstra trøje efter behov
-uldboxershorts under eller vatteret nederdel yderst
-Ursuit MPS-tørdragt (mellemlag)
-vind- eller regntøj til at beskytte dragten, afhængigt af vejret
-luffer, halsedisse, hue
-indimellem skibriller
-du kan også bruge hjelm
-telefon i drybag
-støvler
-skøjter
-ispigge om halsen
-isstave
Her finder du vores produktkategori til turskøjteløb.
Her kan du leje turskøjter
Det har jeg med og i rygsækken:
-en makker!
-kasteline, hvor den ene ende er fastgjort til rygsækken med en karabinhage
-rygsæk med skridtrem
-målepind til at måle isens tykkelse
-drybags til skiftetøj
-et komplet sæt skiftetøj – eller, hvis du kører i tørdragt, en ekstra trøje, hue, halsedisse og handsker
-pausejakke
-termoflaske og almindelig drikkeflaske med ekstra isolering (en uldsok kan også bruges)
-mad, madtermo og lang ske, plus noget hurtig energi
-førstehjælp, redningstæppe
-kort og kompas
-reparationssæt
-powerbank
-ildstarter
-engangshåndvarmere
-pandelampe
-toiletpose
-penge, hvis du ender med at tage bussen hjem, eller der ligger et hyggeligt spisested undervejs
Her finder du vores produkter til turskøjteløb.