Fungerer et gasblus om vinteren?

Der er mange meninger om, hvordan gasbrændere klarer sig i kulde. Nogle siger, at de bliver upålidelige allerede ved let frost, mens andre sværger til, at de fungerer helt ned til -30 °C. Sagen er ikke helt så enkel, så det kræver lidt flere ord.

Vi testede to gasbrændere i de temperaturer, som de fleste friluftsfolk faktisk færdes i. Vi prøvede brænderne ved -4 °C, ved -19 °C og til sammenligning også ved +19 °C.

Vi brugte gasbrænderne MSR Pocket Rocket 2 og Primus Lite Plus (den gamle model i testen), og som brændstof brugte vi Primus Winter Gas 230 g og Jetboil Jetpower 230 g. Der er stor forskel på brændernes effekt, så de kan ikke sammenlignes direkte. Formålet med testen var da også mere at se på forskellene mellem gastyperne. Med to vidt forskellige brændere i testen fik vi alligevel et lidt bredere billede.

Virker en gasbrænder om vinteren – hjælper vintergas?

• Gasbrændere virker i frost, men effekten falder
• Jo koldere det er, desto større er effekttabet
• Ved 19 °C var der ingen forskel på sommergas og vintergas
• Ved -4 °C var vintergassen tydeligt mere effektiv
• Ved -19 °C var sommergassen allerede markant langsommere
• Vintergassen var langsommere i frost end ved 19 °C
• Vintergassen var næsten lige så effektiv ved -4 °C som ved -19 °C

Vores test var kun et hurtigt praktisk forsøg, og virkeligheden er ikke helt så enkel. Brænderne er meget forskellige: nogle fungerer fint selv i ret hård frost, mens andre helt kan gå ud. Gasblandingen betyder også meget. Der er mange variabler: grydens form, hvor tæt låget slutter, vindskærm, lufttryk, ændringer i patronens tryk, temperaturen i grydens materiale osv.

Hvad er forskellen på vinter- og sommergas?

Ifølge Jetboil indeholder deres gaspatron 25 % propan, 70 % isobutan og 5 % n-butan. Gassen sælges derfor som en helårsgas, mens nogle producenter har 20 % propan og 80 % isobutan i patronen, hvilket gør, at gassen fungerer dårligere i kulde.

Jetboils gas hedder faktisk helårsgas.

Gasblandinger består som regel af tre komponenter:

• Propan (kogepunkt −42 °C)
• Isobutan (kogepunkt −12 °C)
• N-butan (kogepunkt −0,5 °C)

Hver gas har sin egen rolle. Gasserne blandes, så blandingen fungerer bedst muligt som friluftsgas. I patronen er gasserne gjort flydende ved hjælp af tryk.

Primus har både sommergas, Power Gas og vintergas i sortimentet. Vintergassen er angivet til -22 °C, og den klarede sig da også rigtig godt ved -19 °C.

Propan kender mange fra gasgrillen. Kogepunktet er -42 °C, og under den temperatur kan den ikke længere fordampe. Propan giver også et meget højt tryk – faktisk så højt, at en patron med ren propan skulle være langt kraftigere. De nuværende patroner ville ikke kunne holde til det på en sikker måde.

Isobutan er en mere sikker gas, fordi trykket ikke er så højt, men kogepunktet er -12 °C, så den fungerer ikke i ret hård kulde. En patron med ren isobutan ville ikke give et pålideligt tryk, og produktet ville blive dyrere.

N-butan er billig. Den har samme kemiske formel som isobutan, men en anden struktur (isobutan er en isomer af butan). Gassen fungerer fint om sommeren, men fordamper ikke længere, når temperaturen nærmer sig frysepunktet.

Om vinteren fungerer gasblandingen bedre, når der slet ikke er n-butan i, og andelen af propan øges.

Patronen med Primus Winter Gas oplyser ikke blandingsforholdet, men den største gevinst kommer faktisk fra den indvendige “Vapor mesh”. Denne porøse, papirlignende “netstrømpe” øger kontaktfladen mellem væske og gas, så den flydende gas fordamper markant bedre i kulde. Patronen arbejder mere effektivt, som vi også så i testen.

Hvorfor bliver gasdåsen kold under brug?

Har du kogt på gas, har du sikkert lagt mærke til, at dåsen bliver kold under brug. Det er altså ikke nok, at lufttemperaturen er høj nok – du skal også regne med, at patronen køler ned. Når gassen brænder, sker der to ting inde i dåsen: den flydende gas fordamper, og fordampningen kræver energi.

Når væske bliver til gas, bindes der energi. Energien hentes fra væsken i patronen og fra selve patronens metal. Patronen og dens indhold køles ned, når varmeenergien overføres til gassen.

Når patronen køles ned, og temperaturen indeni falder, falder fordampningshastigheden også. Trykket falder, flammen bliver svagere, og i praksis mister brænderen effekt, så dit vand er længere tid om at koge.

Eksempel:

Om sommeren: Du starter ved +20 grader, og patronens temperatur falder 10 grader. Gassen i dåsen er stadig +10 grader, og fordampningen fungerer stadig effektivt.
Om vinteren: Du begynder at koge vand ved −10 °C, og patronens temperatur falder 10 grader → −20 °C, så butanen fordamper ikke længere. Forbrændingen bruger mere propan, og der er derefter relativt mere butan tilbage i dåsen. Trykket styrtdykker, fordi propan har et højere tryk end butan.

Er forbruget af sommer- og vintergas alligevel det samme?

Mange tænker sikkert, at sommergas måske er langsommere, men at forbruget så også er lavere – så du mister bare lidt tid? Sparer du også brændstof med vintergas, når du laver mad i kulde?

Med sommergas så vi, at trykket falder → flammen bliver svagere, og kogetiden bliver længere. Brænderens effekt faldt altså tydeligt, når temperaturen faldt.

energi=effekt×tid

Falder effekten, stiger tiden forholdsmæssigt mere, og dermed stiger energien – altså forbruget. Noget af varmen går også tabt, når gryden står længere tid i kulden. Med sommergas sker der desuden mere “spøgelsesforbrænding”: butanen fordamper ikke længere, og brænderen brænder kun propan. Så falder trykket yderligere. I praksis kan du bruge 10-30 % mere sommergas.

Sådan får du gaspatronen til at fungere bedre i kulde

Bliver det markant koldere end -19 °C, begynder de fleste gasbrændere at få store problemer. Der er stor forskel på, hvordan brænderne klarer kulden.

• en gasbrænder med trykregulator hjælper med at holde trykket stabilt, men kan ikke øge det
• en brænder med slange og forvarmningsspiral fungerer langt bedre i kulde, fordi du kan vende gaspatronen på hovedet

Billedet viser Primus Spider, der har slange til brændstofdåsen og forvarmningsspiral. Brænderens effekt er 2000 W.

I koldt vejr hjælper en gasbrænder med slange. Du kan varme gasdåsen op på forhånd, fx inde under jakken, så fordampningen kommer i gang. Du kan også lune dåsen i en beholder med lunkent vand. Varm aldrig patronen for meget op, og læg den aldrig tæt på bålet.

Primus Gravity 3 har også forvarmningsspiral og hele 3000 W effekt.

Brænderen fungerer bedre, når dåsen vender “forkert”. Har du en brænder med slange, kan du vende gasdåsen på hovedet. Forvarm først brænderen med dåsen vendt “rigtigt”, og når brænderen efter ca. 30 sekunder er varm, kan du vende dåsen “på hovedet”.

Inde i dåsen er der gas øverst og væske nederst. Når gassen trækkes ud fra bunden, suger brænderen “væske” (flydende gas), og fordampningen sker i forvarmningsspiralen i stedet for i dåsen. Flydende gas skilles ikke ad efter damptryk, så blandingen kommer ud i samme forhold, som den har i patronen. Propanen bliver altså ikke brugt først, og butanen “bliver ikke tilbage i dåsen” og sænker patronens tryk.

Hvorfor er en “benzinbrænder” bedre om vinteren?

Sammen med gasbrænderne testede vi også Primus Omnilite Ti, som er en multifuel-brænder. Omnilite Ti har en effekt på 2600 W, mens testens gasbrændere Pocket Rocket 2 har 2400 W og Primus Lite 1500 W.

Testresultaterne med Omnilite var ikke stabile. Tiderne blev også påvirket af, hvor meget tryk vi pumpede i brændstofflasken, og hvor meget brænderens reguleringsskrue var åbnet. Det var svært at få det helt ens hver gang, men konklusionen var:

• Ved +19 °C var Omnilite den langsomste af brænderne
• Ved -4 °C på niveau med Pocket Rocket 2 og tydeligt hurtigere end Lite Plus
• Ved -19 °C den klart hurtigste kogetid

Med en multifuel-brænder er det en god idé at bruge en brænderkasse. Kassen giver brænderen et plant, ikke-brændbart underlag, og i en nødsituation kan kassen lukkes.

Går vi herfra ned i ekstrem kulde, bliver multifuel-brænderen den mere sikre løsning. Her bruger man som regel benzin som brændstof, og i daglig tale kalder man den derfor en benzinbrænder.

Propan fordamper ikke længere ved -42 °C, og når du husker, at dåsen køler ned, kan det i praksis ske ved en langt højere temperatur. Selv Primus' vintergas bliver en risiko, når termometeret nærmer sig -20 °C.

Den motorbenzin til små motorer, altså alkylatbenzin, der bruges i benzinbrændere, sættes under tryk med en separat pumpe (den er ikke afhængig af damptryk som gas), og den er derfor ikke på samme måde afhængig af temperaturen.

Alkylatbenzin fryser ikke ved almindelig vinterbrug. I meget hård frost kan den blive tyktflydende, danne voksagtige krystaller og til sidst blive halvfast. Alkylatbenzin fungerer stadig som brændstof ved -40 °C, men fordampningen er svagere. I praksis ligger grænsen et sted mellem −40 og −60 °C.