Valg af friluftskøkken — Forskellige typer gennemgået

I denne artikel gennemgår vi de forskellige typer friluftskøkkener og forklarer, hvordan de adskiller sig fra hinanden. Med disse tips er du godt rustet, uanset om du skal købe dit første friluftskøkken eller udskifte dit gamle.

På et friluftskøkken kan du lave stort set den samme mad som derhjemme. Som regel bare med et lille twist.

Mikko arbejder som friluftsekspert i vores butik i Kuninkoja i Raisio. Mikko har næsten 20 års erfaring med at hjælpe friluftsfolk og er helt sikkert et kendt ansigt for mange af vores kunder gennem årene. Mikko er også friluftsekspert for vores guideindhold.

Der findes et enormt udvalg af brændere til madlavning på tur. Det kan være svært at vælge den rigtige, så vi har samlet en guide, der viser, hvilke typer friluftskøkkener der findes, og hvordan de adskiller sig i praksis.

Friluftskøkkener kan inddeles i fire kategorier efter brændstof: gas, sprit, benzin og træ. Hver type har sine fordele og ulemper.

Spritbrænderen er nem og enkel at bruge

I daglig tale hører man ofte folk tale om en "Trangia", og som regel menes Trangias legendariske spritbrænder med tilhørende grydesæt. Spritbrænderen har længe været det mest brugte friluftskøkken i nordisk friluftsliv.

Selve brænderen er meget enkel og har ingen komplicerede dele, der kan gå i stykker. Den er i praksis en kop, du fylder med sprit og tænder med for eksempel en tændstik. Koppen har et justerbart låg, som du regulerer flammen med.

Trangias spritkøkkener fås i dag med gryder i forskellige størrelser, forskellige stegepander og gryder med forskellige belægninger. Pakken indeholder typisk to gryder, en stegepande/grydelåg, en solid vindskærm, brænderen, en opbevaringspose og et praktisk aluminiumsgreb til at flytte varme gryder med.

Fordele ved spritbrændere:

• Enkel konstruktion med næsten ingen dele, der kan gå i stykker
• Nem at bruge
• Stabil og sikker
• Praktisk, når du laver mad til en større gruppe
• Billig i anskaffelse

Ulemper ved spritbrændere:

• Brændstoffet er tungt, og flasken kan lække
• Ikke den mest effektive brænder
• Fylder meget på længere vandreture

Der findes også kompakte spritbrændere, som er populære blandt ultralight-vandrere.

Gasbrænderen er effektiv og nem at bruge

Gasbrænderen har overhalet spritbrænderen i popularitet, selvom spritbrænderen stadig har sine trofaste brugere. Også Trangia sælger et gaskøkkensæt, hvor spritbrænderen er erstattet af en gasbrænder. Gasbrændere findes grundlæggende i tre typer: en lille brænder, der skrues direkte på gaspatronen, en fritstående brænder med egne ben og slange, og systemer til hurtig vandkogning med en tilhørende gryde med indbygget vindskærm.

Primus Lite-gasbrænderen er lavet til hurtig vandkogning. Gryden låses fast på brænderen, og konstruktionen gør den lidt følsom over for vind og koger vandet hurtigt. Du kan skrue de medfølgende grydestøtter på brænderen, så du også kan bruge almindelige gryder.

Der findes også gasbrændere med trykregulering. Reguleringen får brænderen til at brænde mere jævnt og gør den mindre følsom over for lufttryk og temperatur end en brænder uden regulering. Trykket i gaspatronen ændrer sig, efterhånden som den tømmes. En reguleret brænder udnytter patronen bedre, så du i praksis kan koge mere vand på den samme mængde gas end med en ureguleret brænder.

En gasbrænder består af selve brænderen og en gaspatron, som fås i tre størrelser: 100 g, 230 g og 450 g. Der findes også vintergas, som fungerer bedre i frostvejr. Brænderen skrues enten direkte på gaspatronen, eller også forbindes den med en slange, afhængigt af modellen.

Primus Gravity III-gasbrænderen står stabilt på sine egne ben og forbindes til gaspatronen med en slange.

 

Den enkleste gasbrænder er en lille brænder, der skrues direkte på gaspatronen, som MSR Pocketrocket Deluxe.

En gasbrænder er meget enkel at bruge. Find et plant underlag. Skrues brænderen direkte på patronen, kan du sætte et sæt ben på patronen, så det hele står mere stabilt. Åbn for gassen, og tænd med brænderens piezotænding (ikke på alle modeller) eller med en tændstik, lighter eller et ildstål.

Fordele ved gasbrændere:

• Effektiv og hurtigere end en spritbrænder
• Nem at bruge
• Forholdsvis billig (der findes også dyrere modeller)
• Pakker ofte småt og er let

Ulemper ved gasbrændere:

• Fungerer dårligt i hård frost
• Brænderen har dele, der kan gå i stykker eller stoppe til
• Kan være lidt ustabil
• På nogle modeller kan flammen ikke skrues langt nok ned til simreretter (maden kan brænde fast i bunden af gryden)

Benzinbrænderen er den mest effektive, men kræver øvelse

Benzin- eller multifuel-brændere er meget effektive og særligt velegnede til vinterture. En multifuel-brænder kan køre på gas, benzin, diesel, petroleum, fyringsolie eller lampeolie (det kræver udskiftning af dysen, så tjek brugsanvisningen). Det anbefales dog at bruge så ren benzin som muligt, for eksempel Primus Power Fuel, så urenheder ikke stopper systemet til.

En benzinbrænder består af selve brænderen, en brændstofpumpe og en brændstofflaske. Flasken forbindes til brænderen med en slange. Brænderen har egne ben, men på vinterture bruger man ofte en brænderkasse, som brænderen monteres sikkert i. Kassen smelter heller ikke sneen omkring sig, så den ikke vælter. Opstår der brand, kan du lukke kassen og om nødvendigt kaste den ud i sneen.

En multifuel-brænder kan blandt andet køre på benzin og gas.

En benzinbrænder er betydeligt mere kompliceret og farligere at bruge end sprit- og gasbrændere. Lær den grundigt at kende, før du tager på tur, så du undgår uheld. Forvarmning og betjening varierer fra model til model.

Den største forskel fra gasbrændere er, at brænderen skal forvarmes, så det flydende brændstof bliver til gas, før det når brænderhovedet.

MSR multifuel-brændere:

Primus multifuel-brændere:

Fordele ved benzin- og multifuel-brændere:

• Meget effektiv brænder
• Fungerer rigtig godt på vinterture, selv i hård frost
• Ofte let at regulere flammen
• Brændstof er nemt at skaffe, når du rejser i udlandet

Ulemper ved benzin- og multifuel-brændere:

• Dyr i anskaffelse
• Kræver øvelse
• Samlet set ofte tungere end en gasbrænder
• Kan larme en del, f.eks. Primus Ti (her findes dog en løsning i form af en lyddæmper)

Med en kvasbrænder bliver selv vandkogning hyggeligt

Kvasbrændere blev almindelige for nogle år siden og blev hurtigt et populært bushcraft-køkken. I starten blev kvasbrændere klassificeret som almindelige brændere, så du kunne nyde en lille ild, også hvor bål ikke var tilladt. I dag klassificeres en kvasbrænder i Finland som åben ild. Det betyder i praksis, at den ikke må bruges, når der er udsendt varsel om græs- og skovbrandfare, og at den ikke må bruges uden lodsejerens tilladelse. Reglerne varierer fra land til land, så tjek altid de lokale regler, før du tænder op.

“Metsähallitus (den finske statsskovforvaltning) har ved beslutning givet generel tilladelse til at tænde bål i terrænet på statens arealer i Lapland, Nordøsterbotten, Kajanaland og Nordkarelen. Til bålet må du bruge tørre grene, kvas og små rødder. Er der et vedligeholdt bålsted inden for en halv kilometer, skal bålet tændes der.” Kilde: Metsähallitus 16.7.2020

Bruger du et isolerende underlag under kvasbrænderen, spreder ilden sig ikke gennem jorden som ved et almindeligt bål. Den kan dog stadig sende gnister afsted, og derfor klassificeres den som åben ild.

Ifølge den finske redningslov forstås ved åben ild:
– et bål er åben ild
– åben ild er også anden tilsvarende brug af ild, hvor ilden kan slippe løs enten gennem jorden eller via gnister

Kilde: Pelastustoimi.fi

Bemærk! Ved varsel om græs- og skovbrandfare er det forbudt at tænde åben ild overalt! Det gælder også på egen grund!

En kvasbrænder er i sin enkleste form en beholder med huller, hvor du brænder kvas, små stykker brænde eller piller. Den er et godt alternativ på bålpladser, når du ikke har brug for et helt bål. Hugger du ét stykke brænde i små stykker, kan du nemt lave mad og koge kaffe til desserten.

På vandreture i områder, hvor åben ild er tilladt, er kvasbrænderen også et godt valg. Du laver mad effektivt, og efterslukningen tager ikke nær så lang tid som ved et bål. Kvasbrænderen er desuden sparsommelig med brændstoffet, så en håndfuld kvas og grene holder den i gang længe.

Fordele ved kvasbrændere:

• Brændstof findes næsten overalt – og det er gratis
• Hyggelig at bruge
• Billige i anskaffelse

Ulemper ved kvasbrændere:

• Brugen begrænses af reglerne for åben ild
• Kræver øvelse
• Ikke ligefrem verdens hurtigste brænder

Opsummering

Groft sagt er gas- og spritbrændere et godt valg for begyndere. Gasbrænderen er mere effektiv og pakker som regel mindre (afhængigt af gryder m.m.). Spritbrænderen er ofte mere stabil, men kræver lidt pjat med spritten.

Benzin- og multifuel-brændere er mere effektive, men de er dyre og kræver mere øvelse. Til gengæld er de det oplagte valg om vinteren i hård frost.

Kvasbrænderen er en hyggelig måde at lave mad over ild på, men da den i dag ofte regnes som åben ild, er brugen stramt reguleret.

Tænk på sikkerheden

Selvom friluftskøkkener generelt er meget sikre at bruge, kan der ske uheld. Vælter en sprit- eller gasbrænder, kan der opstå en stor stikflamme, så vær meget omhyggelig med brandsikkerheden. Teltproducenter fraråder som regel madlavning inde i teltet. De fleste telte er brandfarlige og kan hurtigt bryde i brand. Vær også opmærksom på risikoen for naturbrand, især når der er brandfarevarsel, og jorden er tør.

Vi bliver ofte spurgt, hvor meget gas man bruger på tur. Det afhænger meget af temperatur, vind, brænder og hvad du laver. Mange regner dog med ca. 50 g pr. person pr. døgn om sommeren – for to personer kan du gange med 1,5. Det bør række til morgenkaffe, frokost, aftensmad og aftenmad med kaffe.

Læs mere:

Gode overvejelser om, hvor meget brændstof du skal have med, finder du her.

Vores friluftsekspert Eeros tanker om friluftskøkkener finder du her.