Grundlæggende om vinterture

Vinterture dækker over rigtig meget. I dette blogindlæg gennemgår vi det grundlæggende — hvordan en vintertur adskiller sig fra en tur i den varme del af året. Vi fortæller også, hvilket udstyr og tøj der gør en forskel om vinteren.

Vinteren er naturligt nok den mest krævende årstid at være på tur i, så vi anbefaler, at du får lidt turerfaring i den varme tid først. Så bliver læringskurven ikke for stejl. Vinterture er dog ingen raketvidenskab. Du kommer godt i gang ved først at sætte dig ind i teorien og derefter prøve den af i praksis. Start med korte dagsture, og forlæng gradvist tiden i naturen, indtil du er klar til vandreture over flere dage.

Det skal du kunne for at overnatte på en vintertur:

1. Påklædning på vinterturen
2. At bevæge sig i naturen om vinteren
3. Madlavning i frost + vandforsyning
4. Valg og opsætning af overnatningsløsning under vinterforhold
5. Overnatning i kulde

Påklædning på vinterturen

Mange holder pause med friluftslivet om vinteren, fordi de ikke vil fryse. Men du behøver ikke fryse, når du ved, hvordan du klæder dig efter vejret og aktiviteten. Vi er alle forskellige, og den rette påklædning lærer man ofte bedst gennem erfaring.

På længere vinterture kommer du helt sikkert til at fryse en gang imellem. Det hører med, og man lærer at leve med det. Det vigtigste er at lære at justere påklædningen efter aktiviteten. Når du bevæger dig, producerer kroppen varme, og mange bliver overraskede over, hvor lidt tøj de faktisk har brug for, når de er i gang.

En velafprøvet måde at klæde sig på, især om vinteren, er lag-på-lag-princippet med tre lag. Kort fortalt beskytter yderlaget mod vind og regn, mellemlaget fungerer som et luftigt isolerende lag, og undertøjet skal effektivt transportere fugt ud til de yderste lag.

Læs mere om lag-på-lag-princippet her:

Alt om lag-på-lag-princippet

I frost bør du undgå at svede for meget. Bliver undertøjet vådt af sved, mens du bevæger dig, bliver du hurtigt kold i pauserne, når tøjet begynder at fryse. Det fungerer godt at klæde sig lidt lettere, mens du er i bevægelse, og så tage mere tøj på, når du holder pause.

Pakkeekstra tøj til pauserne et sted, hvor du hurtigt kan få fat i det – for eksempel i rygsækkens yderlomme eller oven på pulken. Det mest praktiske pausetøj, som du kan bruge året rundt, er en let vatjakke eller let dunjakke, der kan pakkes meget småt.

En dunjakke fylder mindre i pakket stand, mens en jakke med syntetisk fyld er lidt mere problemfri i fugtigt vejr.

Læs mere om lette vatjakker her:

Den alsidige lette vatjakke er friluftsfolkets faste følgesvend!

Læs mere om dun her:

Dun som isolering — Hvad er Fill Power, eller FP-værdi?

Har du også brug for isolering til benene i pauserne, har vi lette isoleringsbukser og shorts samt –nederdele. En isoleret nederdel er den letteste at trække uden på tøjet, og den fungerer også fint til mænd.

Om vinteren kan det også regne. I Danmark er vintrene ofte meget våde, og så giver det mening også at klæde sig vandtæt. Det giver sine egne udfordringer: I frost kommer fugten primært fra sved, men når termometeret er over nul, kommer fugten også udefra.

I frost bruger man sjældent skaltøj under bevægelse, fordi der findes tøj, der ånder bedre. Men i regnvejr er en godt åndbar, vandtæt skaljakke uundværlig – og det er en jakke, du alligevel har brug for på tur hele året.

Læs mere om skaljakker her:

Hvorfor er en god skaljakke et af de mest alsidige stykker tøj?

I rigtig kraftig regn kan du også få brug for vandtætte skalbukser.

Kombinationen af skaljakke og let dunjakke er meget varm og fungerer godt i pauser og i lejren. Når du vælger skaljakke, så sørg for, at der er plads til isolering under den. Overvej også, om din lette dunjakke skal have hætte eller ej – skaljakker har som regel deres egen hætte. Skaljakken beskytter desuden dunjakkens tynde yderstof mod grene og gnister.

Hvad skal du ellers tænke på, når du klæder dig på?

Undertøjets betydning kan ikke understreges nok. Fugtigt bomuldsundertøj føles koldt mod huden, selv hvis du ellers er varmt klædt på. Merinould er et godt materiale til undertøj. Skiundertøj i merinould transporterer fugt effektivt og føles varmt, selv når det er fugtigt.

Læs mere om merinould her:

Merinould er naturligt teknisk

Kulden rammer som regel fingrene først. I hård frost kan du bruge to-handske-taktikken. Her bruger du en tynd linerhandske, og uden på den trækker du en rigtig varm vinterhandske. Skal du pille ved noget med fingrene, er det som regel nok at tage yderhandsken af. Så undgår du at røre kolde genstande med bare hænder – de trækker hurtigt varmen ud af hænderne.

Luffer er varmere end fingerhandsker, men fingerhandsker er bedre til opgaver, der kræver fingerfærdighed. På en lang skitur kan du sagtens tage begge dele med, så du altid kan vælge det, der passer til situationen.

Tæerne er også meget tilbøjelige til at fryse. Her hjælper varme strømper i merinould – gerne to par oven i hinanden. Fodtøjet skal være rummeligt nok til ikke at presse isoleringen sammen. En for stram sko er en kold sko.

Er isolering alene ikke nok til at holde fingre eller tæer varme, har vi også elektriske og kemiske varmesåler og varmeposer.

En stor del af varmen forsvinder gennem hovedet, så giv hovedbeklædningen lidt opmærksomhed. På en længere tur er det en god idé at have flere huer og hatte med, så du har noget at vælge imellem til forskelligt vejr og forskellige aktiviteter. En pelshue er meget varm og fungerer godt i lejren, men med den på bliver det ofte for varmt, når du er i bevægelse.

At bevæge sig i naturen om vinteren

Vinteren giver mange flere måder at bevæge sig i naturen på. Du kan stå på ski, løbe på skøjter, gå på snesko eller køre på spark. I Danmark er der som regel så lidt sne, at du næsten altid klarer dig i skoven med almindeligt fodtøj. Tager du til mere snerige områder som fjeldet i Norge eller Sverige, er der ofte så meget sne, at det i praksis er umuligt at komme frem i dyb løssne uden hjælpemidler.

Herhjemme har du ofte brug for sko med godt greb. Når det er rigtig glat, er sko med skridsikker sål eller pigge et sikkert valg. Læs mere i vores guide her:

Sko med skridsikker sål eller piggesko?

En almindelig stiv vandrestøvle er ofte et dårligt valg som vintersko. Den stive sål giver ikke det bedste greb, og foden får ikke arbejdet ordentligt, så den fryser lettere. Det naturlige valg om vinteren er en vintersko, der er designet til formålet. Vandtætte sko er meget praktiske i den våde danske vinter.

Skiløb

Når der kommer mere sne, bevæger du dig hurtigere og med mindre energiforbrug på ski end til fods. Det er aldrig helt let at vælge turski, men som tommelfingerregel fungerer fjeldski bedst på fjeldet og skovski bedst i skoven.

På fjeldet, hvor sneen er hård, har du brug for ski med stålkanter, der giver greb, og en smallere ski skærer bedre. Fjeldski kan udstyres med stighuder, når du skal op ad bakke eller trække pulk i krævende terræn. Fjeldski er derfor et af de sikreste valg til vinterture over flere dage.

I skoven giver en lang og bred ski maksimal bæreflade i blød sne. Foregår dine skiture primært i skoven i dyb løssne, er skovski et godt valg.

Læs mere:

GUIDE TIL SKILØB I LØSSNE OG VILDMARKSSKILØB

Korte skovski med fastmonteret stighud, såkaldte glidesnesko, er alsidige i mange typer terræn. Deres fordel er den smidighed, der følger med den korte længde. En kort ski fungerer også i lejren, så du ikke behøver separate snesko, når du er på tur i blød sne. Med en EA-binding kan du bruge almindelige vintersko, der er varme, så du ikke nødvendigvis behøver separate lejrsko.

Vi har ski fra OAC i flere modeller til forskellige formål. Læs mere på vores blog:

OAC GLIDESNESKO — GUIDE TIL VALG

 

Længden på stavene til turskiløb er typisk 80-85 % af skiløberens højde. I hård sne fungerer en kortere stav bedre. Når sneen er blød, synker staven dybere, så den skal være længere. Med teleskopstave kan du justere længden efter forholdene – til gengæld er der en del mere, der kan gå i stykker.

Størrelsen på stavens trinse vælges også efter snetypen. I blød løssne fungerer en større trinse bedst, fordi den ikke synker så dybt ned i sneen.

Vi har også udstyr til langrends– og alpinudstyr.

Turskøjteløb

Fordelen ved OAC's ski er, at du kan bruge almindelige vintersko i bindingen, men det har også en ulempe. Bindingen er ikke lige så stabil som bindingerne på fjeld- eller friridingski.

Vil du have en mere stabil binding, er for eksempel NNN BC-bindingen et godt valg, og til den findes der også varme skistøvler. Du kan bruge samme binding og støvle til turskøjter og dermed spare penge. Turskøjteløb er en fantastisk måde at bevæge sig i naturen på, men sporten indebærer mange risici, og vi anbefaler et kursus i turskøjteløb, hvis du er nybegynder.

Snesko

Snesko er en praktisk måde at bevæge sig i naturen på, især når terrænet er for besværligt til ski. At gå på snesko kræver dog mere energi end skiløb, så det er ikke den bedste løsning til længere ture.

Vi har mange forskellige snesko. Når du vælger snesko, skal du tage højde for din egen vægt og vægten af en eventuel rygsæk. Som hovedregel bærer en større snesko bedre i blød sne, mens en mindre fungerer bedst på forhåndstrampede sneskoruter.

Har jeg brug for en pulk?

Om vinteren kan du bruge dagsrygsæk og turrygsæk på samme måde som om sommeren. Skal du på en lang skitur, er det dog værd at overveje en pulk. En tung rygsæk presser skiløberen dybere ned i sneen og gør det sværere at holde balancen. Den er ikke særlig behagelig på ryggen og får hurtigt ryggen til at blive våd af sved. Og falder du i dyb sne, tager det hurtigt kræfterne at komme op igen med en tung rygsæk på.

Med en pulk kan du få mere vægt med. Men lad dig ikke rive med – en for tung pulk er virkelig hård at trække, og den synker også dybere ned i blød sne.

Ud over selve pulken skal du bruge et trækbælte/en sele og trækstænger. Nogle gange sælges de separat. På åbne strækninger kan du også trække pulken med et reb eller en snor, men trækstænger holder pulken bedre på kurs og forhindrer den i at glide ind i anklerne. Stængerne kan være krydsede eller lige. Lige stænger fungerer bedst i åbent terræn, mens krydsede stænger giver bedre styring i skoven.

Husk, når du er på farten

Om vinteren er dagene meget korte. Tjek på forhånd, hvornår solen går ned. Selv hvis planen er at være ude af skoven, inden det bliver mørkt, så tag en lygte med for en sikkerheds skyld. Ting går ikke altid som planlagt.

Læs mere om pandelamper her:

Guide til at vælge den rigtige pandelampe!

Det er også sværere at navigere i snedækket terræn end på bar jord. Nogle gange kan du følge dine egne spor tilbage, andre gange dækker snefoget dem på et øjeblik. På populære turområder blander dine spor sig med andres.

I frost kan batterierne i dine enheder løbe tør, og touchskærme virker ikke altid. Den sikreste løsning er at lære at navigere med kort og kompas.

Når du bevæger dig i kulde, er sved ofte et større problem end at fryse. Undgå at svede for meget, og husk at drikke nok. Drikkevarer kan fryse i hård frost. Opbevar vandet i en termoflaske – nogle gange er det nok at isolere drikkeflasken med for eksempel en uldsok.

Hård vind og snestorm kan fjerne sigtbarheden og køle dig hurtigt ned. Især på åbne strækninger er det en god idé at have skibriller eller lignende med på vinterturen, så du er beskyttet mod snefog. En elefanthue beskytter nakke, hals og ansigt mod hård vind. Solbriller er ofte nødvendige, fordi solen reflekteres kraftigt af den hvide sne.

Madlavning og vandforsyning om vinteren

Madlavning

Den største udfordring ved madlavning om vinteren er den hårde kulde, som især sætter grænser for turkøkkenet og for at holde maden varm. Vandforsyningen er til gengæld ofte nemmere i en snerig vinter end i sommervarmen.

I hård frost kan et traditionelt spritkøkken komme til kort, og bare det at smelte sne til vand tager urimeligt lang tid. Et gasblus giver mere kraft. Almindelig turgas tåler en del frost, men om vinteren anbefaler vi vintergas. Primus Winter Gas lover for eksempel at virke ned til -22 ºC. Tag det dog med et gran salt – ud over temperaturen spiller lufttryk, vind og selve brænderen også ind.

Når frosten nærmer sig 20 minusgrader, begynder gasblusset at blive upålideligt, og effekten falder markant. Her er et benzinblus eller et såkaldt multibrændstofblus en løsning, der virker. Det er en god idé at have en såkaldt brænderkasse, hvor du kan placere blusset og brændstofflasken.

Læs mere om turkøkkener her:

Valg af turkøkken — De forskellige typer præsenteret

Andre muligheder til madlavning og vandkogning er bål og kvistkomfur. Når du tænder op, så husk, at en gaslighter også kan give op i hård frost. Tændstikker, en benzinlighter eller en plasmalighter er gode alternativer. Optændingsblokke gør det nemmere at få gang i ilden.

Bål kræver altid lodsejerens tilladelse. I for eksempel nationalparker og offentlige naturområder må du som regel kun tænde bål på anviste bålpladser.

Du finder lightere, optændingsblokke og tændstikker her.

Om vinteren er termoflasker en stor hjælp. Der findes termoflasker til drikke, men også til mad. På en dagstur kan du lave kaffe eller suppe derhjemme og nyde det ude. På en skitur over flere dage kan du om morgenen koge vand til dagsetapen og/eller frokostsuppe. Bruger du færdige frysetørrede turmåltider, kan du tage kogt vand med, eller du kan lade maden “trække” direkte i en madtermo.

Inden en vintertur bør du regne ud på forhånd, at du har kalorier nok med. En person, der forbrænder 2000 kcal om sommeren, kan forbrænde op til 5000 kcal på en skitur. Med et energiunderskud fryser kroppen lettere – og det gør heller ikke noget godt for motivationen.

Vandforsyning

Som nævnt får du om vinteren nemt vand fra – ja, sneen. Sne opsamler forurening fra luften, så saml ikke sne til drikkevand tæt på store veje. Se og lugt også til sneen, før du bruger den. Du har ikke lyst til at drikke gul sne.

Sneen smeltes i en gryde og skal derefter koge ordentligt, så bakterierne slås ihjel. Smeltevand fra sne svarer dog til destilleret vand og mangler salte og mineraler. Det hydrerer derfor ikke lige så godt som vand fra en sø eller et vandløb. Du kan tilsætte salt, sukker eller forskellige pulvere.

Det er et tidskrævende arbejde at smelte sne til vand, så sæt tid af til det, så du har nok vand med på dagsetapen. Drik vandet varmt – koldt vand afkøler kroppen og koster energi, fordi kroppen skal varme det op. Hvor meget du skal drikke, afhænger af, hvor meget væske kroppen har tabt. På en skitur går der flere liter vand om dagen.

Over bål smelter sneen hurtigt, men vandet begynder snart at smage af røg, og så har man ikke lyst til at drikke det. Her hjælper saftkoncentrat eller sportsdrikpulver. Et godt trick er også frisk ingefær og citron i termoflasken sammen med det kogende vand for at give smag.

Selv i hård frost fryser ikke alt vand i naturen. Kilder og hurtigt strømmende vandløb kan holde sig åbne hele året. Fisker du gennem isen om vinteren, kan du nemt hente drikkevand fra hullet. Er isen ikke særlig tyk, kan du slå den i stykker med en økse og få adgang til vandet. I lidt tykkere is kan du hugge en fordybning med øksen og lave et hul i bunden, for eksempel med et isspyd. Så fylder fordybningen sig med vand, som du nemt kan øse op i drikkeflasken.

Koldt vand er som regel renere, men tjek alligevel på kortet, hvor vandet kommer fra. Er der huse, marker eller lignende på vejen, som kan forurene vandet? Ved at se og lugte til vandet kan du opdage, om det lugter eller ser forkert ud.

Du kan også filtrere vandet, hvis du vil. Filtrering fjerner, ligesom kogning, i praksis alle bakterier og protozoer. Bemærk, at mange filtre går i stykker, hvis vandet fryser inde i dem.

Valg og opsætning af overnatningsløsning om vinteren

Valget af overnatningsløsning er et lidt bredere emne, og dem, der er meget på tur, opdager hurtigt, at de ejer flere forskellige. Forskellige formål kræver forskellige løsninger.

Den mest almindelige løsning, især om vinteren, er telt. Læs mere om telte her:

Sådan vælger du telt — tunneltelt, kuppeltelt eller noget helt tredje?

Ved vores vandretelte står det angivet, hvis teltet er egnet til brug alle fire årstider. Har du allerede et telt, der ikke er et såkaldt firesæsontelt, betyder det ikke, at du ikke kan bruge det om vinteren. Telte designet til helårsbrug fungerer dog bedre og mere pålideligt: De tåler hård vind og snefald, ventilationen virker, og de har praktiske detaljer til vinterbrug som sneskørter.

Hvordan du slår teltet op om vinteren, afhænger blandt andet af teltmodellen, snemængden og dine egne præferencer. Nogle gange giver det mening at grave en stor grube i sneen til teltet (gruppetelte), andre gange er det bedst at slå teltet op oven på sneen og grave et separat køkken, for eksempel i tunnelteltets apsis (forteltet). Andre gange er det nok at trampe sneen fast under teltet. Når der ikke ligger sne, kan jorden være frossen, og så har du brug for solide teltpløkke, som kan hamres gennem den frosne jord.

Barduner kan forankres i sne på flere måder. I stedet for pløkke kan du bruge en ski eller en stav, du kan binde snoren om en gren og trampe den ned i sneen, eller du kan bruge rigtige snepløkke, der er designet til sne og sand.

God ventilation er en eftertragtet egenskab ved et telt om vinteren. Kroppen og åndedrættet afgiver meget varm fugt, som bliver i teltet, hvis ventilationen ikke fungerer.

Vi har også telte til brændeovn, for eksempel Savottas gruppetelte.

Andre muligheder er for eksempel hængekøje og tarp. Du kan også sove i en ubemandet hytte, i en shelter, i en snehule, under åben himmel eller i ly under en gran.

Overnatning i frost

Om vinteren er det vigtigt at have varmt nok soveudstyr med. Det giver god mening at vælge liggeunderlag og sovepose lidt i overkanten, så du ikke fryser om natten. Varmt udstyr giver også selvtillid, fordi du ikke behøver at frygte kulden. Bliver du overrasket af kulden, kan du altid slå lejr og tilbringe aftenen i soveposens varme.

Læs mere om valg af sovepose og liggeunderlag her:

Valg af sovepose og liggeunderlag — Sådan sammensætter du en løsning, der virker

Blev aftenen koldere end forudsagt, og føles det, som om liggeunderlaget og/eller soveposen ikke er nok til en varm nat, er slaget ikke nødvendigvis tabt. Den rette påklædning i soveposen er meget vigtig – ofte er et tørt sæt merinoundertøj nok. Er det rigtig koldt, kan du tage mere tøj på, og her fungerer mellemlagene godt (fleece, uld og dun). Spis og drik godt, inden du går i seng. Er du allerede kold, når du lægger dig, varmes kroppen ikke hurtigt op. Lav derfor lidt gymnastik eller varm dig ved bålet, lige inden du kryber i soveposen.

Hjælper det heller ikke, kan du tage en drikkeflaske med kogende vand med i soveposen som varmedunk. Isolér flasken med for eksempel en uldsok, og sørg for, at flasken tåler kogende vand. Her passer for eksempel Nalgenes Tritan-drikkeflasker godt.

Det var det grundlæggende om vinterture i koncentreret form. Indlægget blev ret langt, men forhåbentlig har du fået noget ud af det – og har lyst til selv at prøve, hvordan vinterture passer dig.

God vintertur ønskes du af Scandinavian Outdoor [U+1F642]