Fotografering på ture og vandreture

Fotografering er en sjov hobby, og den passer godt sammen med friluftsliv og vandreture. For mange er fotograferingen faktisk den største grund til at komme ud. Du kan sagtens tage billeder med mobilen, men i denne artikel fokuserer vi mest på systemkameraet.

Jeg hedder Caj og er content creator hos Scandinavian Outdoor. De fleste billeder i vores markedsføring er taget af mig, og modellerne er ofte mine kolleger. Efter min egen målestok har jeg “dyrket” fotografering i 10 år, og jeg kan mærke, at jeg stadig udvikler mig hele tiden. Der er så meget at lære, at det er umuligt at lave én guide, der dækker det hele. Her får du i stedet mine egne tips til ture og vandringer.

Forskellen på mobil og systemkamera

Mobilen er som regel det nemmeste at fotografere med, og telefonernes kameraer bliver hele tiden bedre. Men når du på tur vil fange motiver langt væk, stjernehimlen, nordlys eller andre krævende motiver, bliver mobilen skiftet ud med systemkameraet.

Morgenhimlen eksploderede i farver. På skitur ad Hetta-Pallas-ruten.
20 mm F3.5 1/100s ISO 100.

Med et systemkamera har du mere kontrol over billedet. Mobilen har ofte en masse automatik, der som regel bestemmer, hvordan billedet bliver. Med systemkameraet er det nemt at justere eksponering og dybdeskarphed, og med forskellige objektiver kan du også ændre brændvidden. Og så giver det bare mere fotofølelse at have en større klump i hænderne.

Sådan kommer du i gang med fotografering

Den nemmeste vej ind i hobbyen er efter min mening at tage et fotokursus eller finde en masse undervisningsmateriale på nettet. Du vil dog ofte støde på modstridende råd – det skyldes, at der er så mange måder at gøre tingene på.

Rensdyr med snedækkede fjelde i baggrunden. Det øjeblik havde jeg ventet på, og jeg gik næsten helt ned i jordhøjde, så fjeldene kom med i baggrunden. For en sikkerheds skyld havde jeg indstillet en højere ISO-værdi, hvis der skulle komme hurtige bevægelser. 200 mm F2.8 1/3200s ISO 400.

Øv dig fra starten i at finde kameraets knapper uden at kigge. Det hjælper især, når du fotograferer om natten. Knapperne kan som regel også tilpasses, og jeg vil som minimum anbefale dig at sætte dig ind i såkaldt back-button-fokus.

Selv startede jeg med at lære kameraets grundprincipper ved at fotografere med manuelle indstillinger, og jeg øvede ét område ad gangen. Når grundlaget er på plads, er det meget nemmere at få de billeder, du selv vil have, i stedet for dem, der tilfældigvis opstår. Du får færre mislykkede billeder, og redigeringen bliver nemmere.

Selvportræt taget med stativ. Blænden var “helt åben”, så tågen på marken blev fremhævet, og baggrunden blev mere sløret. I kompositionen efterlader man ofte mere plads i den retning, personen kigger eller bevæger sig. 35 mm F1.4 1/8000s ISO 100.

Navnet systemkamera kommer af, at det er et system af kamera og objektiver. Ud over et kamera, der passer til dig, skal du som regel bruge et par objektiver. Du kan bruge ubegrænset med penge på hobbyen, men køber du klogt og går efter brugte objektiver, kan du holde udgifterne nede. Et brugt objektiv kan ofte sælges igen til næsten samme pris, så pengene står mest af alt bare i pant. Tænk fra starten over, hvordan du sammensætter et objektivsæt, der passer til dig, i stedet for bare at købe enkelte objektiver, der virker sjove.

Hvordan vælger du det rigtige systemkamera?

Når du kigger på kameraer, støder du hurtigt på budgettet – nye kamerahuse er virkelig dyre. Spørg gerne venner, der fotograferer, til råds, når du køber dit første kamera. Husk dog, at entusiaster ofte sidder fast i ét bestemt mærke og ikke nødvendigvis kender alternativerne. Du kan også finde brugte kameraer til en fornuftig pris.

Situationsbillede fra whitewater-padling i Grand Canyon. For at fryse sprøjtet fra bølgerne skal du bruge en hurtig lukkertid. 200 mm F2.8 1/640s ISO 100.

Du kan vælge mellem såkaldte fuldformats- og cropsensorkameraer. Cropsensorkameraer er ofte billigere begynderkameraer. Ud over prisen er fordelen, at cropfaktoren giver dig flere millimeter, så det bliver ofte billigere at fotografere motiver på lang afstand. Fuldformatskameraer er typisk mere avancerede, professionelle kameraer, og der findes objektiver af højere kvalitet (og dyrere) til dem.

Utrolige skyer og en regnbue bag søen. Situationen varede kun få sekunder. Jeg blændede ned, så ISO 100 var nok, og lukkertiden stadig var kort nok til at fryse små bevægelser. 14 mm F8 1/250s ISO 100.

Når du køber et kamera, er du gift med det i lang tid. Har du købt flere objektiver og overvejer at skifte kamera engang, er det nemmere at blive ved samme mærke, så objektiverne stadig passer. I dag er udvalget stort, og det er umuligt at sige, hvad der er bedst. Producenterne udvikler sig i forskellige tempi – nogle gange ser én ud til at være foran de andre, og så vender billedet igen.

Teltopsætning i de svenske fjelde. Lidt flere millimeter får bjergene i baggrunden til at se mægtige ud. ISO-værdien kunne have været lavere, men lyset skiftede, og det var bedre at gå efter det sikre. 70 mm F4.5 1/3200s ISO 800.

Til ture og vandringer anbefaler jeg et let systemkamera, som der også findes lette objektiver til. Bruger du meget tid udendørs, er det en fordel, at både kamera og objektiver er vejrtætnede. For nogle år siden skiftede jeg fra spejlreflekskameraer til spejlløse, og størrelse og vægt faldt markant.

På vandreture bruger jeg som regel kun et zoomobjektiv på 24-200 mm – det klarer næsten alt, jeg har brug for. Når jeg ved, at der er gode chancer for flotte natbilleder, tager jeg også et 20 mm-objektiv med fast brændvidde med.

Midnatssol – lejren slås op i modlys. 46 mm F5.3 1/3200s ISO 100.

Selv startede jeg med et billigt, men godt spejlreflekskamera med cropsensor, Nikon D3100. Det gav virkelig dynamiske billeder og kostede, så vidt jeg husker, ca. 350 € som nyt. Det gav rigtig meget for pengene. Senere begyndte jeg semiprofessionelt at fotografere bl.a. bryllupper, og kameraet blev skiftet ud med et fuldformats Nikon D610. Det var jeg virkelig tilfreds med. Da de spejlløse kameraer kom, så jeg en mulighed for at gøre udstyret lettere med tanke på vandreturene, og til sidst blev det til en Nikon Z6. Som du kan se, har jeg været gift med Nikon fra starten.

Hvilke objektiver skal du bruge til friluftsfotografering?

For at vælge de rette objektiver skal du vide, hvad du vil fotografere. Der findes objektiver med fast brændvidde og zoomobjektiver. Ved du ikke, hvad du skal fotografere, eller er du lige begyndt, anbefaler jeg at starte med et zoom. De såkaldte kitobjektiver, der ofte følger med kameraet, er rigtig gode til at komme i gang med.

Til fuglefotografering skal du typisk bruge mindst 200 mm brændvidde. Er motivet længere væk, må det gerne være meget mere på et fuldformatskamera. Som regel kræver det også en hurtig lukkertid – men stor flagspætte er ofte et nemt motiv. 500 mm F5.6 1/80s ISO 800.

Når du begynder at kunne se, hvad du har brug for, så tænk i helheder og køb objektiver, efterhånden som budgettet tillader det. Jeg tænker mest over disse egenskaber:

Objektivernes egenskaber

• brændvidde
• blænde
• vægt
• vejrtætning
• pris

Brændvidden angives i millimeter, og ganget med kameraets “cropfaktor” giver den småbilledækvivalenten. Jo flere millimeter, desto mere forstørrer objektivet. Et 100 mm-objektiv på et “fuldformats”-kamera svarer fx til 100 mm, men på et kamera med en “cropfaktor” på 1,3 svarer det til 130 mm.

Jo større småbilledækvivalent, desto mere forstørrer objektivet.

Blåmejsen er en kvik lille fyr, men den sidder også stille et sekund i ny og næ. 500 mm F5.6 1/100s ISO 800.

Jeg bruger et såkaldt fuldformatskamera, og det er de brændvidder, jeg bruger mest:

• Vidvinkelobjektiv i området 14-20 mm til stjernehimmel-, mælkevejs-, nordlys– og landskabsfotografering. Fungerer også til mere utraditionelle nærbilleder.
• 35 mm fast brændvidde var tidligere den, jeg brugte mest, og de objektiver kan fås billigt med god lysstyrke (helt ned til F1.8). En meget alsidig brændvidde til at fotografere mennesker, detaljer og landskaber på ture og vandringer.
• 85 mm-objektivet er godt til portrætter. Med et lysstærkt objektiv får du en blød baggrund, og ansigtstrækkene bliver ikke forvrængede, som de gør med et bredere objektiv. Det får også fjelde og lignende i baggrunden til at se store ud, hvor en vidvinkel trykker dem flade og små.
• 100-200 mm begynder at være langt nok til i et vist omfang at fotografere fugle og motiver på afstand. Når du står højt, fx på toppen af et fjeld, giver det også fine landskabsbilleder. Fungerer også til nærbilleder, når du vil have en blød baggrund.
• 200-600 mm: Når du fotograferer mange fugle eller dyr og ikke kan komme tæt nok på, skal du op i millimeter. Disse teleobjektiver er virkelig dyre, og især de lysstærke koster flere tusinde euro.

Blød baggrund til en rygsæk i et reklamebillede. 85 mm F1.8 1/160s ISO 100.

På objektivet står blænden – mere præcist objektivets største blænde. Tallet er omvendt: jo mindre tal, desto større blændeåbning. Det er lidt forvirrende, men husk bare: jo lavere tal, desto kortere dybdeskarphed, desto mørkere forhold kan du fotografere i, og desto hurtigere lukkertid kan du bruge. Det er derfra, udtrykkene hurtigt glas og lysstærkt objektiv kommer. Objektiver med fast brændvidde kan fås med stor blænde (lavt tal) til en fornuftig pris, mens prisen på zoomobjektiver ofte stiger markant.

Telt i whiteout. Jeg havde glemt at skrue ned fra ISO 800 efter aftenfotograferingen – mindre havde været nok. 26 mm F4.2 1/6400s ISO 800.

Vejrtætning er vigtig, i hvert fald på vandreture. Kameraet får nemt fugt og snavs, og fugt og støv kan også trænge ind ved objektivfatningen. Dyrere objektiver er næsten altid vejrtætnede.

Objektiver er meget dyre, især som nye, og prisen sætter grænser for, hvad du overhovedet kan købe. Derfor er det en god idé at planlægge nøje, hvad du vil fotografere, og hvad du har brug for – og så købe det nødvendige sæt billigt. Har du objektiver, der overlapper hinanden, bruger du også penge “unødigt”.

En flamme er et motiv i bevægelse. Den kræver faktisk en meget hurtig lukkertid, hvis du vil fryse bevægelsen. 20 mm F1.8 1/1000s ISO 100.

Mine objektiver lige nu: Nikkor Z-objektiver med fast brændvidde: 20 mm f/1.8 og Nikkor 85 mm f/1.8. Zoom: 24-70 mm f/4 og 24-200 mm f/4-6.3. De to zoomobjektiver overlapper i millimeter, men det ene egner sig bedre til video og det andet til alsidig fotografering. Jeg sparer op til et 180-600 mm f/5.6-6.3 som det næste.

Hvad kan du fotografere på tur?

Når kameraet er i hus, og du entusiastisk tager på din første fototur i skoven, opdager du hurtigt, at der er motiver overalt. I naturen er der masser at fotografere hele året rundt, og du finder detaljer, du nok aldrig havde lagt mærke til uden kameraet.

Mosepors i kanten af en solbeskinnet mose. Den bløde baggrund fremhæver mosepors. 200 mm F2.8 1/250s ISO 100.

Her er et par tips til, hvad du kan fotografere på tur:

• Makrofotografering er utrolig spændende. Du kan fotografere alle naturens små detaljer og insekter, og du løber aldrig tør for modeller. Der findes særlige makroobjektiver, men det kan også lade sig gøre med nogle teleobjektiver.
• Nærbilleder i større skala end makro. Naturen er fuld af motiver, og kuksaer, knive og lignende er også nemme modeller.
• Billeder med mennesker giver en ny dimension og interessant indhold – og de bedste minder. Du kan arrangere flotte, poserede billeder til sociale medier eller tage dokumentariske billeder.
• Med landskabsbilleder gemmer du minderne fra de steder, du har besøgt. Også dem kan du fotografere dokumentarisk og så naturligt som muligt – eller bruge kreativiteten i redigeringen, gøre billedet smukkere eller fokusere på at fange følelser frem for “virkeligheden”.
• Fugle- og dyrefotografering er ofte lidt sværere, fordi modellerne sjældent følger instruktioner, og du skal lære de dyr, du fotograferer, bedre at kende.

Bi, der samler pollen. Taget med makroobjektiv. I makrofotografering er den begrænsede dybdeskarphed udfordringen, men her er både blomst og model skarpe. 90 mm F16 1/100s ISO 100.

Hvordan får du et godt billede?

Det er mit yndlingsspørgsmål og nok noget, det er værd at tænke over i ny og næ. Hvad er et godt billede? Der findes ikke ét rigtigt svar, for det afhænger af beskueren.

Jeg kender ikke fugle godt nok – mon det er en rødstrubet piber? Fuglen jagede insekter på en blomstereng. Jeg fotograferede helt nede fra jordhøjde for også at få Ishavet med i baggrunden og give fuglen en flottere baggrund. 200 mm F6.3 1/250s ISO 400.

Jeg lærte at fotografere ved at kigge på andres billeder. Jeg bladrede gennem 100-1000 billeder om dagen på billedtjenester og stoppede, hver gang jeg så et billede, jeg syntes var godt, for at tænke over, hvad der gjorde det godt. Efter et år med det begyndte jeg at forstå, hvilke billeder jeg selv kunne lide, og hvad jeg gerne ville fotografere.

Situationsbillede – en hurtig jubelscene på en blæsende fjeldtop. En vidvinkel ville trykke fjeldene i baggrunden flade, så jeg stod bevidst lidt længere væk for at få flere millimeter. 56 mm F5.6 1/2000s ISO 100.

På ture og vandringer er de bedste billeder ikke altid de teknisk bedste. De har bare på magisk vis fanget stemningen og situationen. Nogle gange sidder fokus forkert, eller dele af billedet er brændt ud, men det har alligevel fanget det rigtige øjeblik.

En portion mad fotograferet fra forskellige vinkler. Her med lyngvækst i baggrunden. 35 mm F1.4 1/160s ISO 100.

Når du bagefter ser dine egne billeder igennem, opdager du dog, at de ældre billeder som regel bare ikke er så gode. Der er meget at forbedre, selvom de dengang føltes vildt gode. Det er kun et godt tegn – så ved du, at du har udviklet dig.

Samme motiv fotograferet fra den anden side – baggrunden fik mere luft og udsigt over søen. 35 mm F1.4 1/125s ISO 100.

Der findes ingen genvej til gode billeder – det handler om at lægge arbejdet i, lære dit kamera og udstyr at kende, læse teori og modigt afprøve dine egne idéer. Lær, hvordan lys opfører sig i billeder. Lys giver skarphed, men det skal komme fra den rigtige retning. Ofte er det bedst, at lyset falder lidt fra siden på motivet, mens modlys andre gange giver en flot stemning.

Igen samme situation, nu fotograferet lige oppefra. 35 mm F1.4 1/80s ISO 100.

Kompositionen gav mig mest hovedbrud i starten – også hvordan man beskærer et menneske, så det ikke ser mærkeligt ud. Lær tredjedelsreglen og det gyldne snit. Når du kender reglerne, kan du begynde at bryde dem.

Jeg bliver ofte spurgt: Hvordan tager man lidt mere specielle billeder?

Hvordan får du en så blød og sløret baggrund som muligt?

En blød baggrund opstår ved så kort dybdeskarphed som muligt. Når du fokuserer på et motiv, er motivet skarpt, mens billedet foran og bag fokuspunktet er uskarpt. Det skarpe område kan justeres, og jo kortere du gør det, desto mere uskarp – altså blød – bliver baggrunden.

Kuksa fotograferet oppefra, baggrunden er tæt på motivet. 35 mm F1.4 1/20s ISO 100.

Du får kortere dybdeskarphed, når blænden er så stor som muligt (lavest mulige tal), du kommer så tæt på motivet som muligt, og dit kamera har en så stor sensor som muligt.

Med et fuldformatskamera kan du komme tættere på motivet end med en cropsensor. Mobilkameraet har en meget lille sensor, og derfor får du normalt kun en blød baggrund via billedbehandling – eller ved at kameraet tager flere billeder eller bruger flere kameraer samtidig, som softwaren derefter samler til ét billede.

Kuksabillede fra samme situation som det forrige, nu med mere luft i baggrunden. Bålet ses som bokeh-kugler. 35 mm F1.4 1/100s ISO 100.

Vælger du desuden et sted, hvor der er masser af tom plads bag motivet – og ikke et træ eller en hytte lige bagved – bliver baggrunden mere sløret.

Hvordan fotograferer du stjernehimlen?

Til natbilleder af himlen skal du typisk bruge et stativ og et lysstærkt vidvinkelobjektiv. Tidligere brugte jeg et 14 mm f/1.4-objektiv med manuel fokus, i dag bruger jeg et 20 mm f/1.8-objektiv med autofokus.

En stjernehimmel alene er ofte et kedeligt billede, men får du et motiv med, får billedet straks mere kød på benene. Kameraet står på stativ med lang eksponering. 20 mm F1.8 30s ISO 800.

Om natten er der selvfølgelig meget mørkt, og udfordringen er at få nok lys ind på sensoren. Det klarer du med stor blænde, lang lukkertid og/eller højere ISO. Når det er helt mørkt, månen ikke lyser himlen op, og der ikke er lysforurening, skal du ofte bruge maksimal eksponering. Brug så lang lukkertid som muligt, vælg den største blænde (laveste tal), og skru ISO så højt op, som du har testet, at kameraet kan klare uden for forstyrrende støj.

Natbillede af et læskur og en vandrer. Fokus er her ikke sat på uendelig, men på læskuret. Du kan bede personen om at holde sig i ro et stykke tid, og så kan lukkertiden være op mod 10 sekunder, uden at motivet bevæger sig for meget. 20 mm F1.8 8s ISO 400.

Med mit 20 mm-objektiv har jeg typisk brugt højst 25 sekunders eksponering. 20 sekunder er bedre til stjernebilleder, fordi stjernerne bevæger sig og mister deres runde form. Den maksimale eksponeringstid afhænger af brændvidden og sensorens størrelse – du kan finde beregnere til det på nettet.

Objektivet skal fokuseres på uendelig, og her sker den mest almindelige fejl, der giver uskarpe billeder. Uendelig sidder sjældent præcis der, hvor det er markeret på fokusringen. Test og øv det først, mens det er lyst.

Månen er et motiv i bevægelse og kræver en hurtig lukkertid, ellers bliver den bevægelsesuskarp. Fotograferet på fri hånd uden nogen støtte. 500 mm F5.6 1/100s ISO 100.

Hvordan får du et flot nordlysbillede?

Nordlys er straks mere udfordrende at fotografere – især hvis du vil have et flot billede. Først og fremmest skal du være ude, når nordlyset viser sig. Det hjælper meget at abonnere på en nordlysalarm på mail.

Kameraet stod på stativ foran et tarp-shelter, og nordlyset lå perfekt bagved. Seks sekunders lukkertid var nok til at fryse bevægelsen fint. 14 mm F2.8 6s ISO 1000.

Du skal bruge et stativ, og det er en god idé at finde et godt fotosted på forhånd. Et billede af nordlyset alene er som regel kedeligt. I Lapland kan nordlyset være i alle retninger, mens det længere mod syd blusser på den nordlige himmel. Selv hjemme hos mig i Pargas kan man se nordlys.

Da jeg var ude at tisse om natten, så jeg et grønt slør i horisonten. Heldigvis var kameraet lige ved hånden. Jeg skulle bruge en lang lukkertid, for at nordlyset i starten af september blev fanget på sensoren. 20 mm F1.8 20s ISO 800.

Nordlys er et motiv i bevægelse, så for lang lukkertid udvisker bevægelsen, og billederne viser mere eller mindre grøn grød. Jeg bruger ofte ca. 3-6 sekunders eksponering, hvis nordlyset bevæger sig kraftigt og er klart nok.

Lejrholdet beundrer nordlyset om natten. En lidt kortere lukkertid ville have frosset bevægelsen bedre. Det klareste parti er næsten brændt ud. 14 mm F2.8 6s ISO 400.

Ret ofte ser man nordlys, der er brændt ud på billedet. Det kan skyldes overeksponering under fotograferingen eller i redigeringen. Du kan kende udbrændt nordlys på, at farverne forsvinder, og lyset bliver næsten hvidt.

Et sjældent syn: en nordlyskorona. Nordlyset er lige over hovedet, i Turku. 14 mm F2.8 4s ISO 400.

Nøglen til et vellykket nordlysbillede er et godt sted, styr på det grundlæggende og øvelse – og så skal du bare tilbringe meget tid udenfor. Det bedste øjeblik varer ofte kun få minutter, og er du indenfor, er det hurtigt for sent, når du kommer ud. Nogle gange lader jeg kameraet stå klar på stativet udenfor med nogenlunde rigtige indstillinger, putter et ekstra batteri i lommen og går ind i teltet for at varme mig, mens jeg jævnligt går ud og holder øje med himlen.

Fotografering på vandreture

Fotografering på vandreture er kongedisciplinen. Når du har en tung rygsæk på, sidder i en packraft og padler gennem strømfald, trækker en pulk gennem dyb sne, eller vejret er regnfuldt og blæsende, er det let at lade være med at tage billeder. Her hjælper det at have stor lyst til at fotografere og virkelig holde af hobbyen.

Teltopsætning i midnatssol. Billedet er tonet en anelse mod violet. 94 mm F6.3 1/1000s ISO 100.

Du kan altid vende tilbage til en vandretur ved at bladre i billederne. Man glemmer tit, hvad der skete undervejs, men har du dokumenteret det i billeder og video, kan du altid komme tilbage til de kære øjeblikke.

Beundrer af de store fjelde. 52 mm F8 1/500s ISO 100.

Jeg har slæbt en hel del fotoudstyr rundt i vildmarken og har lært, at det vigtigste er, at dit kamera er et, du faktisk får taget billeder med. Altså at du har kameraet inden for rækkevidde, og at det ikke bare ligger beskyttet i bunden af rygsækken.

I et billede som dette bør du enten beskære grenresterne i øverste højre hjørne væk eller fjerne dem med værktøjerne i et billedbehandlingsprogram. 24 mm F7.1 1/50s ISO 100.

Kameraets egen rem er altid blevet i skabet hos mig – jeg har brugt bedre løsninger. Jeg har brugt tre forskellige typer remme:

Sling-rem

Du kan bære kameraet i længere tid, og det er hurtigt at få fat i. Remmen trykker ikke slemt på skuldrene, selv på lange stræk. Til gengæld vikler den sig nemt ind i rygsækkens remme, og det er virkelig irriterende at tage rygsækken af, når remmene er filtret sammen. Kameraet får også let slag, hvis det hænger i praktisk arbejdshøjde.

Beslag på skulderstroppen på rygsækken

Kameraet sidder praktisk ved hånden hele tiden. Det er hurtigt at få frem og ret nemt at sætte tilbage. Kameraet sitter et godt sted, hvor det ikke så let får slag. Især et tungere kamerasæt begynder dog at trykke slemt allerede efter et par timer. Det hjælper lidt at sætte en drikkeflaske med en halv liter vand på den anden skulderstrop som modvægt.

Håndledsrem

Er kameraet ikke så tungt, og du tager mange billeder, kan du også bare have det i hånden. Jeg bruger den nogle gange, når jeg ved, at en del af turen byder på virkelig fotogene steder, og at jeg kommer til at tage mange billeder. Den fungerer ikke sammen med vandrestave, så jeg bruger den kun i kortere tid.

Uden rem

Ret ofte bruger jeg kameraet helt uden rem. Så har jeg et fast sted, hvor jeg kan smutte kameraet ned. Uden rem passer det bedre ned i rygsækken, en vandtæt cykeltaske eller en dæktaske på kajakken.

Beskyt dit fotoudstyr

Fotoudstyr bryder sig ikke om at blive flyttet for hurtigt fra koldt til varmt eller fra fugtigt til tørt. Om vinteren lader jeg kameraet ligge i ly i teltets apsis, hvis teltet bliver opvarmet. Når jeg kommer hjem fra en vandretur, ligger kameraet først i tasken i bilen i længere tid, og derhjemme får det også lov at vente lidt, før jeg tager det frem. Tager du kameraet hurtigt fra koldt til varmt, kondenserer der fugt indeni.

Når du kommer op over trægrænsen, ændrer perspektivet sig fuldstændigt. 35 mm F10 1/60s ISO 400.

Beskyt objektiverne mod slag i rygsækken. Jeg trækker ofte en uldsok over objektivet og pakker det ind mellem blødt tøj eller ved soveposen. I rygsækken ligger alt udstyr altid beskyttet mod fugt i en vandtæt pakpose – fotoudstyret ofte i to.

Kan objektivet ikke gå bredt nok, kan du lave et panorama, hvor flere billeder sættes sammen. Panorama af 7 lodrette billeder fra toppen af Pyhä-Nattanen. Sådan et giver også gode billeder til væggen – der er over 10.000 pixels i bredden. 24 mm F4 1/1600s ISO 100.

I koldt vejr har kamerabatterier det med at give op, så jeg har ofte et ekstra batteri i forlommen på bukserne, hvor det holdes varmt af låret. Nogle gange påstår batteriet i kameraet, at det er tomt, når det er blevet koldt, og så skifter jeg dem frem og tilbage mellem lommen og kameraet.

Knopsvane ved havet. 500 mm F8 1/1250s ISO 100.

På vandreture får objektivets frontlinse let et slag, hvis du ikke passer på. Du kan beskytte den med en modlysblænde og/eller ved at skrue et beskyttelsesfilter i filtergevindet. Jeg har ødelagt flere modlysblænder – de er gode til at tage imod slag, ofte stadig brugbare, selvom de er gået i stykker, og billige at erstatte.

Er dit kamera ikke vejrtætnet, så pak det hellere væk i rygsækken, når det begynder at regne.

Billedbehandling – RAW eller JPG?

Da Facebook og mobilkameraer blev populære, ændrede fotografering sig. I de rige vestlige lande har stort set alle et kamera, og alle er på deres egen måde fotografer. Billedbehandling er dog mindre udbredt, og det vækker mange stærke meninger. Nogle mener, at billeder ikke bør redigeres, fordi de så ikke længere er ægte – og at kun et uredigeret mobilbillede er ægte. Men man glemmer, at mobilbilledet faktisk er en redigeret JPG-fil. Telefonens software har et indbygget billedbehandlingsprogram, der redigerer hvert eneste billede, nogle gange ret kraftigt.

Uredigeret RAW-billede til venstre og redigeret billede til højre. I redigeringen kan du rette eksponeringen i de skyggefulde områder, uden at himlen brænder ud.

Det afgørende er i sidste ende, hvor meget billedet redigeres, og om formålet var at dokumentere øjeblikket så tæt på, hvordan fotografen så det, som muligt. Eller var formålet at være kreativ og gøre billedet så smukt som muligt efter egen smag – eller at fange følelser frem for “virkeligheden”?

Et billede kan også være en mere kreativ, kunstnerisk fortolkning – det behøver ikke altid at efterligne “virkeligheden”.

Det menneskelige øje og hjerne fungerer meget anderledes end et kamera. Brug en gang imellem god tid på at kigge på situationen, når du fotograferer, og sammenlign derefter med billedet. De ser meget forskellige ud. Det er svært at få eksponeringen til at svare til det, du så i naturen – især skyggefulde og lyse partier lider, og du må finde et kompromis i billedet, fordi kameraets dynamikomfang som regel ikke kan rumme det hele.

Vandrer i modlys. Vi vandrede i midnatssol. På grund af lysfølsomhed er jeg nødt til at bruge solbriller, og jeg ser ofte tingene anderledes gennem dem. Jeg ændrede farverne i efterbehandlingen, så de matchede min egen oplevelse. 50 mm F5.6 1/4000s ISO 100.

På en tur eller vandring finder jeg ofte en stil i redigeringen – en stemning, der har sat sig i farverne for mig – og den lægger jeg så på billederne. I den professionelle verden kan man derimod ikke altid gøre tingene efter egen smag, men må følge kundens stil eller finde en stil, der passer til billedets formål.

Nærbillede med et langt teleobjektiv giver en blød baggrund. 500 mm F5.6 1/160s ISO 400.

Vil du redigere billederne meget bagefter, så fotografér i RAW, fordi filerne indeholder mere data. Redigerer du slet ikke eller kun lidt, kan det sagtens give mening at fotografere i JPG. Men får du lyst til billedbehandling engang i fremtiden, og alle dine gamle billeder er JPG, kan det være ærgerligt.

Laplandsværlingen går i ét med terrænet, fotograferet fra jordhøjde. 200 mm F6.3 1/160s ISO 100.

Jeg holder meget af billedbehandling, og det er noget af det sjoveste efter en vandretur at kigge billederne igennem og redigere dem. Derfor fotograferer jeg i RAW og bruger Lightroom. Adobes fotografpakke koster under 15 € om måneden, og efter min mening får du meget mere for pengene end ved at købe dyrere kameraudstyr.

En rådyrbuk overraskede mig, og kameraet havde de forkerte indstillinger. Jeg panorerede – altså drejede kameraet med løberetningen, mens jeg tog billedet – og hovedet blev skarpt, mens resten af dyret og baggrunden er uskarpe. Bevægelsesuskarphed kan ikke rettes bagefter.

Lightroom er meget nemt at bruge, og der findes masser af instruktionsvideoer på YouTube. Du kan gemme dine egne presets og hurtigt lægge dem på billederne, så det går stærkt at poste på sociale medier. I praksis gemmer du kun RAW-filerne på harddisken og eksporterer JPG-filer, når du har brug for dem. Du kan ændre redigeringen når som helst. Husk at tage backup af dine RAW-filer.

Ansvarlighed, når du fotograferer i naturen

Når du fotograferer i naturen, skal du altid handle ansvarligt. Selvom du har et flot billede i sigte, så husk adgangsbegrænsninger og dyrenes ro. Især fugle bryder sig ikke om at blive forstyrret, så fotografér dem på afstand med en længere brændvidde.

Et dronebillede i vildmarken giver et godt overblik over teltpladsen.

Tag også hensyn til andre mennesker. Især droner larmer meget, og ikke alle har lyst til at høre på det, når de søger naturens ro.

I de finske naturbeskyttelsesområder er droneflyvning forbudt i områder med adgangsbegrænsning samt i vigtige yngleområder for fugle (fx øer, skær og havbugter med fuglekolonier) og på vigtige rastepladser.

Forhåbentlig har du fået tips og inspiration til din fotografering fra denne lange tekst. God fornøjelse med en fantastisk hobby!