Det skal du vide om lag-på-lag-princippet
De fleste danskere har nok hørt om lagpåklædning. Bor du i et koldt klima, lærer du hurtigt at klæde dig varmt på – men hvad er egentlig idéen bag lagpåklædning? Hvilken funktion har de forskellige lag, og hvilke materialer passer bedst til hvilke aktiviteter?
I denne guide er vores ekspert Esa, der er butikschef i vores butik i Kuninkoja. Esa har mange års erfaring fra outdoorbranchen, cykler på arbejde året rundt og står desuden på ski, går langrend og vandrer. Han har med andre ord bred erfaring – også fra sine egne aktiviteter.
Med lagpåklædning kan du nyde turen udenfor uanset vejret. Du holder dig tør og varm og kan justere påklædningen efter aktiviteten, opsummerer Esa kort.
Du kan bevæge dig ud i naturen i stort set hvilket tøj som helst, men med gennemtænkt outdoortøj får du mere komfort og bedre funktion. Mange har sikkert prøvet at stå ude i kulden og kun tænke på at komme hurtigt indenfor igen – så glæden ved det smukke vejr forsvandt lidt.
Med trelagsprincippet er det let at justere påklædningen, når turen byder på både pulshævende aktivitet og stillestående pauser i kulden.
Trelagspåklædning er en effektiv måde at klæde sig på – især i koldt vejr. Du kan sagtens have flere lag på, men trelagsprincippet bygger på tre funktioner, som de forskellige lag står for.
Idéen er, at det inderste baselag tæt på huden effektivt transporterer fugt videre ud mod de yderste lag. Det midterste mellemlag er luftigt og varmende. Det yderste yderlag stopper vind og regn.
1. Lagpåklædning starter med baselaget
Baselagets vigtigste opgave er at holde huden tør. Når du er aktiv, producerer kroppen varme, du begynder at svede, og sveden skal kunne passere gennem undertøjet og videre ud til de yderste lag. Et fugtigt baselag føles koldt. Et velfungerende baselag sidder tæt til kroppen uden at begrænse din bevægelsesfrihed.
Materialet spiller en stor rolle for fugttransporten. Det gamle ordsprog “bomuld dræber” skyldes, at bomuld binder meget fugt, tørrer langsomt og derfor føles koldt. Undgå altså bomuld. Selv hvis du ellers er varmt klædt på, kan bomuldstrusser eller en bomulds-BH være nok til, at du begynder at fryse.
Vælg materiale efter aktivitet. De mest populære baselag til outdoorbrug er lavet af merinould, syntetiske fibre, silke eller en kombination af disse.
Merinould er et godt materiale til baselag på tur. På billedet trækker Caj en Haglöfs-letvægtsjakke ud over sin Devold Expedition Man Zip Neck-trøje under pausen, og øverst kommer en Fjällräven Canada Shirt som beskyttelse mod gnister fra bålet.
Merinould egner sig rigtig godt til aktiviteter, hvor du ikke sveder voldsomt. Merinould varmer også, når den er fugtig, er naturligt antibakteriel og skal som regel bare luftes efter brug. Derfor er merinould førstevalget til baselag for de fleste på vandreture og i kajak. På vintervandreture er det populært at have to sæt baselag med: et varmere sæt til lejren og et tyndere sæt til dagens etaper. Det tynde sæt kan du tørre og varme op i lejren, så det er klar til næste dags vandring.
En af vores mest populære producenter af merinoundertøj er Devold, som har et bredt udvalg af baselag. Breeze-serien er den letteste og mest åndbare og passer godt til aktiviteter, hvor du sveder mere. Hiking-serien er lidt varmere og passer til vandreture, hvor du ikke sveder helt så meget. Hiking-serien bliver i løbet af efteråret 2022 erstattet af Lauparen-serien. Duo Active-serien er endnu varmere end Hiking-serien: Indersiden er lavet af teknisk, meget åndbart ThermoLite®-materiale og ydersiden af varm merinould. Devolds varmeste serie er Expedition, der er beregnet til meget kolde forhold. Indersiden er 100 % merinould, mens ydersiden er en mere slidstærk blanding af 90 % merinould og 10 % polyamid.
Andre producenter af baselag med merinould i vores sortiment er bl.a. Fjällräven, Svala, Smartwool, Aclima, Halti, Lasting, Supernatural og Mons Royale.
Syntetiske fibre er et godt valg til baselag, når du ved, at du kommer til at svede mere.
Syntetiske fibre transporterer fugt mere effektivt ud til de yderste lag end merinould. Derfor er syntetiske baselag populære blandt langrendsløbere, cyklister og andre, der dyrker pulshævende aktiviteter.
Når pulsen er høj, er en god kombination for eksempel et syntetisk baselag og et softshell-sæt. Når det er koldere, kan du skifte det syntetiske baselag ud med et i merinould og om nødvendigt tilføje et mellemlag.
Du finder gode tekniske baselag i syntetiske fibre i vores sortiment fra blandt andet: Odlo, Helly Hansen, Halti og Svala
Der findes også baselag i en kombination af merinould og syntetiske fibre, som gør merinoproduktet mere slidstærkt. Nogle baselag har merinould på de steder, hvor kroppen har brug for varme, og syntetiske fibre der, hvor der er brug for åndbarhed og elasticitet. Vi har også windstopper-underbukser med vindtætte paneler placeret ud for de kuldefølsomme områder. Windstopper-modellerne bruges bl.a. af langrendsløbere og cyklister til at stoppe den vind, der trænger ind ved lynlåsen.
Andre detaljer, du kan overveje ved en baselagstrøje, er krave, hætte, lynlås og tommelfingerhuller.
Lange ærmer med tommelfingerhuller giver ekstra varme ved håndleddet og forhindrer effektivt kuldebroer. På billedet: Devold Expedition Man Zip Neck.
2. En vigtig del af lagpåklædningen: det luftige mellemlag
Mellemlaget fungerer som isolerende lag. Varme overføres på tre måder: ved ledning, konvektion (luftstrømning) og/eller varmestråling. En stillestående luftlomme forhindrer effektivt ledning og konvektion, så luft er en rigtig god isolator. De materialer, der binder luft bedst i tøj, er dun, uld og syntetiske fibre.
Et velfungerende mellemlag fører fugten fra baselaget videre væk fra huden. Fugt, der bliver siddende i mellemlaget, svækker dets isoleringsevne.
Esa anbefaler Svala Powerstretch, der fungerer rigtig godt som mellemlag under en skaljakke. Powerstretch-trøjens yderside klæber ikke til jakkens inderside, så åndbarheden bevares.
Mellemlaget kan bestå af én eller flere beklædningsdele afhængigt af aktivitet og temperatur. Gode materialer til mellemlaget er merinould, uld, fleece og dun.
Når aktivitet og temperatur skifter, er det godt at kunne justere mellemlaget efter behov. Sveder du meget, er et baselag under yderlaget ofte nok. Ved roligere aktivitet har du brug for lidt mere luftig, åndbar isolering i mellemlaget. Her er luftige fleecetrøjer gode, og i rigtig koldt vejr trøjer i merinould eller uld. Når du holder pause, så tag straks et varmt lag på under yderlaget – til det er pakbare letvægtsjakker og lette dunjakker oplagte. Vi har skrevet mere om letvægtsjakker i vores blog.
Halti Klaidu Fleece er en meget varm pile-fleecejakke, som du kan bruge både som mellemlag og yderlag.
Ved et mellemlag er det værd at se på bl.a. krave, lommer, vægt og hvor luftigt det er. Det største valg er: hætte eller ej? Hætten på en mellemlagstrøje er ofte ret lille og generer ikke i nakken, når den ikke er i brug. Trøjer og jakker med hætte har også ofte en krave, der beskytter bedre. En letvægtsjakke med hætte som Haglöfs Expedition Lätt Hoodie fungerer også som yderjakke, og så giver hætten god varme og ser godt ud – men under en skaljakke kan hætten blive for varm. Uden hætte er letvægtsjakken også lettere, fylder mindre pakket ned og er ofte billigere.
Også et tykt baselag i merinould, som Devolds Expedition-serie, kan bruges som mellemlag. Så er det en god idé at bruge et teknisk syntetisk baselag inderst.
3. Lagpåklædningens sidste del: det beskyttende yderlag
Yderlagets hovedopgave er at beskytte mod vind og fugt. Yderlaget holder også den varme, isolerende luft i mellemlaget på plads. Derfor skal det sidde tilpas løst, så mellemlagets isolering har plads til at være luftig. Skal trelagsprincippet fungere, skal fugten fra base- og mellemlaget også kunne passere yderlaget, så den ikke bliver siddende i tøjet.
I tørvejr fungerer vindtætte bukser og jakker, softshelljakker og friluftsjakker godt som yderlag. I regnvejr er en åndbar, helt vandtæt skaljakke det bedste valg. På underkroppen er to lag som regel nok – lange underbukser kommer først på, når det er koldt. Begynder det at regne på vandreturen, kan du trække vandtætte bukser ud over dine almindelige bukser, så længe bygen står på.
Eetu har en langrendsjakke i softshell på, som også fungerer fint i hverdagen.
Softshelljakker er mere behagelige at have på end en vandtæt skaljakke, og takket være den gode åndbarhed er de også mere alsidige. Indersiden er børstet blød, så den føles behagelig direkte mod kroppen. Du kan altså tage en softshelljakke direkte over baselaget uden at frygte en plastikagtig fornemmelse. En softshelljakke beskytter normalt ikke mod regn, men den ånder bedre end en helt vandtæt skaljakke.
Heidi har en Sasta Katmai-anorak på. Stoffet er lavet af økologisk bomuld (35 %) og genanvendt polyester (65 %) og er vokset vandafvisende fra fabrikken med Nikwax Cotton Proof.
Friluftsjakker er, som navnet siger, bedst til ture i naturen, men fungerer også fint til almindelig udendørs brug og i hverdagen. Friluftsjakker er ikke helt vandtætte, men jakker i bomuldsblandinger som Fjällräven Keb Jacket kan ofte imprægneres med voks, så de bliver vandafvisende. Friluftsjakker ånder godt, er behagelige at have på og har mange praktiske detaljer som rigeligt med lommer, justerbare hætter, stretchstof og ventilationsåbninger med lynlås.
Haglöfs Roc GTX-serien er lavet i slidstærkt 3-lagsmateriale til krævende brug.
En helt vandtæt skaljakke er det bedste valg, når der er regn i vente, og du samtidig vil have bedre åndbarhed end i en almindelig regnjakke. En regnjakke ånder i praksis slet ikke – i modsætning til en Gore-Tex-skaljakke, der holder regnen ude, men lukker vanddampen fra sveden ud. Ud over åndbarheden er skaljakkens fordele, at den er let og kan pakkes meget småt. Du kan bruge den hele året, og den fungerer også i byen. Læs mere om skaljakker i vores blogindlæg.
I rigtig koldt vejr er en vinterjakke et godt yderlag. Der findes vinterjakker, der er helt vind- og vandtætte. Du kan læse mere om vinterjakker i dette blogindlæg.
Noget andet at overveje, når du vælger yderjakke, er, hvordan den fungerer til netop dine aktiviteter. Til alpint skiløb er det rart, at hætten kan trækkes over hjelmen, og en jakke designet til skiløb har typisk også snefang, lavinereflektor, sikkerhedslommer m.m.
På vandreturen er det praktisk med en skaljakke, hvor brystlommerne ikke ender under rygsækkens hoftebælte. Ventilationslynlåse under armene forbedrer åndbarheden, og vandsøjlen bør være over 20.000 mm, hvis jakken skal holde dig tør, mens du bærer rygsæk.
Når du ved, hvad de forskellige lag og materialer skal kunne, kan du selv sammensætte lagene til forskellige formål. Esa fortæller også, at alt for få bruger hætten, når det er koldt. En hætte giver overraskende meget ekstra varme og komfort. Tænk derfor over, hvad tøjet skal bruges til, inden du køber – og fx hvilke dele du vil have med hætte.
Se også videoen:
Vi hos Scandinavian Outdoor byder dig velkommen i vores butik og webshop, hvor du kan se nærmere på vores store udvalg af tøj. Vores outdoor-eksperter hjælper dig med at finde det rigtige tøj til netop dine aktiviteter.
Læs mere: