Planlægning af vandreturen — hvad skal du tage højde for?

Julivarmen er på vej til det sydlige Finland, og årets bedste vandresæson er kun lige ved at begynde. Det er et godt tidspunkt at planlægge de kommende eventyr og måske få vandreudstyret og tøjet opdateret.

De grundlæggende friluftsfærdigheder lærer du bedst på dags- og weekendture, men når appetitten vokser, er det tid til at snøre vandrestøvlerne.

En glad vandrer omgivet af smukke efterårsfarver i Muotkatunturi-vildmarksområdet.

Jeg har altid ment, at der ikke findes én rigtig måde at vandre på – og så findes der heller ikke én rigtig måde at planlægge en vandretur på. Selv prøver jeg at tage på ture på forskellige årstider, i forskelligt terræn, med forskelligt udstyr og i forskellig stil. På den måde holder du hobbyen frisk, lærer noget nyt og ved bedre, hvad du kan lide, og hvad du ikke kan lide.

Når jeg taler om en vandretur, mener jeg en tur på mere end tre nætter, hvor du bærer udstyret selv og som regel flytter lejr hver dag. Grunden er, at ture er nemmest at dele op i kategorier: dagstur, overnatningstur, weekendtur og vandretur. På en dagstur overnatter du ikke i naturen, på en overnatningstur sover du ude én nat, en weekendtur varer to nætter, og en vandretur er så mindst tre nætter.

Her fortæller jeg, hvad jeg selv overvejer, når jeg planlægger en vandretur. Planlægningen er i øvrigt noget af det sjoveste – det er rart at have nogle planer på lager, så du kan plukke den rette, når tiden er inde.

Tidspunktet for turen stiller krav til vandretøj og udstyr

Du kan vandre hele året. I Lapland, som er mange vandreres yndlingsmål, er der otte årstider, og de er alle værd at opleve på en vandretur. Årstiderne begynder med foråret, hvor sneen smelter hurtigt, og dagene bliver markant længere. Efter foråret kommer forsommeren, hvor naturen vågner af vinterdvalen – det er starten på sommeren, og derefter følger selve sommeren. Sommeren varer ikke længe i Lapland, og den bringer myg og hedebølger med sig. Efter sommeren kommer sensommeren, hvor det bliver køligere, vandringen som regel mere behagelig, og myggene forsvinder. Efterårsfarverne er i Lapland ofte på deres højeste om efteråret, omkring anden uge af september, når efterårsregnen begynder. I førvinteren kommer de første nattefrostnætter, måske også sne, og temperaturen falder markant. Vinteren er den smukke mørketid, hvor det sner næsten dagligt, dagene er korte, og der kun er få lyse timer. Senvinteren begynder som regel omkring marts, og det er det bedste skiføre – om dagen kan der være flere plusgrader og om natten frost, og både nætterne og dagene bliver lysere og længere.

Tåget vejr dybt inde i Vätsäri-vildmarksområdet.

Årstiden bestemmer som regel behovene, og dermed i høj grad også vandretøjet og udstyret. Ingen år er ens, og årstiderne kan ofte forskyde sig en del. Så må du holde øje med vejrudsigten og vælge ud fra det aktuelle vejr. Især når du vandrer i højere terræn, bør du altid være forberedt på det værste vejr. I bjergene kan du møde vintervejr selv om sommeren. Om vinteren er det en god idé at følge snesituationen allerede et par uger før du tager af sted på skivandring.

At vælge mål og rute er ofte den sjoveste opgave

I Finland og resten af Norden kan du vælge mellem vandremål, der er helt fantastiske, selv målt med internationale øjne. I Finland foregår vandring oftest i nationalparker, friluftsområder, naturparker og vildmarksområder. Det vigtigste er altid at undersøge områdets regler, for de varierer fra sted til sted. Det bedste hjælpemiddel her er hjemmesiden luontoon.fi, som drives af den finske naturforvaltning Metsähallitus.

Praktiske korttjenester til planlægning af ruter og mål er for eksempel retkikartta.fi, karttapaikka.fi og den nye, interessante matkailukartta.fi, som stadig er under udvikling.

På Bjørnestien (Karhunpolku) i Østfinland, tæt på Patvinsuo Nationalpark.

Mange spørger efter vandreruter i vandregrupper på Facebook, og dem er der masser af i Finland. I starten er det en god idé at lære færdighederne på de ruter. Selv foretrækker jeg dog steder langt fra ruterne og langt fra andre mennesker. Jeg planlægger en foreløbig rute på kortet, som jeg så ofte justerer lidt undervejs. Jeg prøver at få alle de steder med, der på forhånd ser interessante ud på kortet. Tips om gode steder får jeg indimellem fra fora og venner.

Sveriges berømte Kungsleden er en populær vandrerute.

Hvor langt du kommer om dagen, afhænger meget af terrænet, oppakningen, dagsformen og humøret. På afmærkede stier går det også hurtigere end at orientere sig gennem skoven. Til begyndere anbefaler jeg ofte at regne med højst 10-15 km om dagen. Går du for lange etaper lige fra starten, kan vandring som hobby nemt efterlade en dårlig oplevelse.

Inden afgang prøver jeg at danne mig et overblik over områdets kort i hovedet. Jeg overvejer, hvilke muligheder jeg har, hvis jeg farer vild eller af en eller anden grund skal evakuere mig selv uden kort. Som regel løber der en vej, en flod eller lignende langs kanten af vildmarksområderne – dem er det godt at huske.

Nationalparkerne har gode faciliteter

Finland har 40 nationalparker, og de er mange vandreres foretrukne mål. Hver nationalpark har sine egne regler. Typisk må du kun overnatte og tænde bål på de afmærkede steder, og du opfordres til at holde dig på stierne. Til gengæld er der som regel gode bålpladser med brænde, toiletter ved lejrpladserne og godt afmærkede ruter. Bemærk: Du må ikke overnatte i alle nationalparker, så tjek altid reglerne på forhånd.

Ved bålet på en bålplads i Liesjärvi Nationalpark.

Den gode infrastruktur gør nationalparkerne velegnede for begyndere. Shelterne og bålpladserne er velholdte. Selv besøger vi som regel nationalparkerne uden for sæsonen, hvor der næsten ikke er andre på stierne, og du kan sidde i fred ved shelteret. I højsæsonen kan der i de mest populære nationalparker endda være lidt “myldretid”.

Friluftsområderne har deres egne regler

I Finland findes syv friluftsområder, der drives af Metsähallitus. Mange friluftsområder er blevet omdannet til nationalparker, og de bliver nemt glemt, når man overvejer mål. Selv har jeg kun besøgt tre af områderne på listen, men dem kan jeg alle anbefale som alsidige mål.

I Ruunaa friluftsområde finder du vildmarkspræget landskab, fremragende bålpladser, gode fiskemuligheder og en flot elv til padling i strømmende vand.

Naturparkerne har strenge regler og begrænsninger

I naturparkerne finder du imponerende seværdigheder. Nogle naturparker er helt lukkede. Andre er kun åbne for dagsture, mens nogle har overnatningsmuligheder, som for eksempel Kevo naturpark. Færdsel er som regel begrænset til stierne, og reglerne er meget strenge. Hold godt øje med, at du ikke gør noget, der er forbudt.

Vildmarksområderne er den erfarne vandrers foretrukne mål

I det finske Lapland findes 12 meget smukke vildmarksområder. Her er der næsten ingen afmærkede ruter, og du navigerer selv. Der er som regel et par åbne vildmarkshytter, men der fører ikke nødvendigvis stier hen til dem. I vildmarksområderne må du som regel slå lejr, hvor du vil, og med få begrænsninger må du også tænde bål ret frit. Selvfølgelig må du ikke tænde bål, når der er udstedt advarsel om skov- eller græsbrandfare.

Vildmarksområderne er ikke nødvendigvis det bedste valg til din første vandretur. Det kræver sikre orienteringsfærdigheder og erfaring med krævende vejrforhold.

Skønhed i Vätsäri-vildmarksområdet. Ingen trængsel, ingen travlhed.

Mit eget mål er at tage tre ture i hvert vildmarksområde: en vintertur, en padletur og en helt almindelig vandretur til fods. På den måde oplever du områderne på forskellige årstider og i forskelligt terræn. Om vinteren bevæger du dig meget hen over moser og lavland, i kajak eller kano følger du vandvejene, og i den varme tid fører vandreturene ofte op på fjeldplateauerne og de højeste steder.

Den bedste sæson for padleture er det lappiske forår, som varierer lidt fra år til år, men ligger omkring juni. Så er vandføringen i elvene bedst. Den bedste tid til vandring er starten af juni, inden myggene kommer, og igen fra august og frem til efter efterårsfarverne.

I Sverige og Norge finder du bjerge

Vil du opleve noget, der er meget anderledes end Finland, men alligevel på en måde ligner, har Sverige og Norge meget at byde på. Efter min mening findes verdens bedste vandremål i Norden.

Aktse fjeldstation tæt på Sarek Nationalpark i Sverige.

I Sverige kan du for eksempel øve dig i at færdes i bjergterræn på stierne langs Kungsleden, hvor du går fra den ene fjeldstation til den næste. Som STF-medlem kan du bruge stationernes faciliteter til en lavere pris, og selv hvis du ikke er medlem, kan du ofte købe turmad og lidt godt på stationerne.

De svenske nationalparker adskiller sig fra de finske ved, at de mere minder om vores vildmarksområder. Sarek og andre bjergrige steder er krævende terræn, der kræver lidt tilvænning og ny læring.

Et interessant mål i Sverige er Höga Kusten, hvor du finder den smukke The High Coast Trail.

Alene eller i flok?

Mange vandrere er vant til at gå alene og nyder den frihed, du kun får, når du er alene. Andre har svært ved at finde nogen at vandre med. Her kan vandregrupperne på Facebook ofte hjælpe.

Et packraft-team på fem personer på jagt efter Kaitumälvens øvre løb i Nordsverige.

Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg bedst kan lide de ture, hvor min kone er med. Vi fungerer godt som team og har oplevet meget sammen. Snart fik vi også ligesindede venner, og jeg opdagede, at de delte oplevelser er de bedste. Vi prøver derfor som regel at få så mange venner med som muligt.

At færdes i gruppe har dog sine egne udfordringer, især hvis du dyrker en ekstremsport som packrafting. På packrafting-ture er det et spørgsmål om sikkerhed at have et godt team med. Et godt team arbejder hele tiden sammen og sikrer hinandens sikkerhed. Et godt team øver sikkerhedsprocedurer undervejs, og hver dag holder I et møde, hvor I beslutter tingene i fællesskab. En velafprøvet størrelse på et packraft-team er cirka fire personer – gerne et par stykker flere, men helst ikke færre.

Et Ally/packraft-team på tre fungerede rigtig godt på Ivalo-elven. Der var altid hjælp at hente hos makkeren, også selvom man ikke nåede at bede om den.

Jeg har lært, at det inden en lang fælles tur er klogt at teste gruppens kemi på en kortere tur. Har de andre samme rytme, og vil I have det samme ud af turen? Nogle vil helst tilbagelægge lange distancer og ser turen som en slags træning, mens andre vil bevæge sig langsomt og nyde det. I vores gruppe aftaler vi på forhånd, hvilken stil vi vælger til den kommende tur. Skal vi have let eller tung oppakning? Og vi aftaler, hvilket fællesudstyr der skal med, så det kan fordeles ligeligt mellem alle.

Du kan vandre i mange forskellige stilarter

Stilen på turen afhænger ofte af, om du går, står på ski eller padler kano/kajak. Årstiden, vejret og målet giver hver deres udfordringer, men stilen kan du også selv overveje inden turen. Du behøver ikke altid køre de samme rutiner.

Inden en tur spørger vi ofte os selv, hvad vi egentlig vil. Vil vi samle så mange kilometer som muligt med let udstyr, eller vil vi tage den med ro på kortere etaper og nyde mere god mad (læs: tung) osv.

En navnløs sø og en smuk lejrplads i Sarek Nationalpark i Sverige.

Jeg ejer selv tre vandrerygsække, og en fjerde er bestilt. I udstyrsrummet står der allerede seks telte. Dertil et par sæt ski, en packraft, tre pulke og hyldemeter af vandreudstyr. Det lyder vanvittigt, men udstyret gør det muligt at tage på vidt forskellige ture i forskellige stilarter.

Jeg mener, at det er fornuftigt at investere penge i sine hobbyer. De giver ikke økonomisk afkast, men de giver oplevelser, der er større end livet. Så slipper du for at ligge på dødslejet og ærgre dig over, at du aldrig fulgte dine drømme…

Hvad skal du spise og drikke på turen?

Det spørgsmål hører jeg rigtig tit, og det er også et af de mest stillede i vandregrupperne på Facebook. Heller ikke her findes der ét rigtigt svar. I princippet kan du spise den samme mad, som du laver derhjemme, købe færdig turmad eller vælge noget midt imellem. Færdigretter er den nemme løsning, men turmaden kan også være mere varieret – det er op til dig, hvor meget tid du vil bruge på madlavningen.

Madlavning på en kvistbrænder giver mere stemning.

Til madlavning har du som regel brug for et turkøkken, for eksempel et gas-, benzin-, sprit- eller kvistbrænderkøkken. På steder uden træer er gaskøkkenet som regel det bedste valg i den varme tid, mens et benzin- eller multibrændstofkøkken er mere pålideligt om vinteren. Spritkøkkenet er et af de billigste alternativer og var førhen det mest udbredte, men gaskøkkenet har med sin hastighed og effektivitet næsten fortrængt det. Kun få bruger en kvistbrænder – den kræver lidt øvelse og et turmål med nok kviste, men den er min favorit sammen med det åbne bål. Kvistbrændere må heller ikke længere bruges på Metsähallitus' områder, når der er advarsel om skovbrandfare.

Middagen er ved at være klar over bålet i Sjaunja naturreservat, dybt inde i den svenske lappiske vildmark.

Min kone og jeg spiser primært vegetar- og vegansk mad på vores ture, men indimellem også lidt kød. Plantebaseret mad er lettere, holder sig bedre og smager efter min mening bedre end kødretter. Også bæredygtighed har skubbet os mod vegetarmaden. Vi tørrer som regel selv grøntsagerne derhjemme og laver færdige portionsposer (i vandtætte lynlåsposer) med mad til to personer for én dag. Det gør det også nemt at beregne den rette mængde mad til turen. Pølserne har vi for flere år siden ladet blive på hylden i butikken. De er tunge i forhold til næringsindholdet.

Om sommeren begynder bærsæsonen, og skovene bugner af lækkerier.

Det anbefales altid at rense vandet. Selv drikker jeg dog for det meste direkte fra søer og vandløb og nøjes med at se, lugte og smage, før jeg tager en slurk. Det bedste drikkevand finder du i en kold, hurtigtstrømmende bæk. Risikoen for at få en eller anden bacille er der dog altid, så en dag kommer jeg nok til at sidde et godt stykke tid i buskadset og tømme maven.

Nyfanget stalling og gederams, der koger som tilbehør.

Du kan rense vandet ved at koge det – ved omkring 80 grader er stort set alle bakterier døde. Det sikreste er dog at lade vandet koge ordentligt et øjeblik. Andre muligheder er filtre og tabletter. Vi bruger selv et Befree-filter og en LifeStraw-flaske. LifeStraw-flasken er oplagt til for eksempel padling, fordi du kan drikke direkte gennem filteret. Jeg har blandt andet drukket vand fra Vantaa-elven og den mudrede Colorado-flod i Grand Canyon. Befree er til gengæld et hurtigt og nemt filter, når du vil rense vand til en større beholder.

Du skal selvfølgelig også bruge turservice: en gryde til at koge vand og lave mad i samt spisegrej – for mig har en kop og en ske været nok. Kuksaen, den traditionelle træskål, er ofte med til kaffen, og indimellem hælder jeg en aperitif eller en digestif ned fra den (hvis du forstår, hvad jeg mener).

Valg af overnatning

Om valg af telt og anden overnatning har vi skrevet i Elämää Ulkona-tipsene her. Jeg er selv meget glad for at sove under en tarp, men den egner sig ikke rigtig til områder uden træer og er ikke det bedste valg i myggesæsonen. Så bruger jeg som regel mine ultralette shelters, og tunnelteltet er det næste valg.

Et tunneltelt fungerer godt i de nordlige vildmarker, når den lange side vender med vinden. Tunneltelte har også ofte en god apsis (forteltet), hvor du forsigtigt kan lave mad i dårligt vejr.

Sikkerhed på vandreturen

Jeg vil ikke skræmme nogen med risici, men det er altid godt at tale om dem. Til risikostyring har jeg brugt en tabel, som også kan bruges til vandreture. Tabellen hjælper dig med at tænke over, hvilke risici der findes, og hvad du kan gøre ved dem.

Du behøver selvfølgelig ikke udfylde den til hver tur, men for mig er det nemmere at tænke i en tabel. Jeg har gennemgået alle de risici, jeg kunne komme i tanke om, og sat dem ind i tabellen. For hver risiko er det godt at overveje, om den på en eller anden måde kan mindskes, og hvordan du handler, hvis det sker. Efter én gang begynder du at kunne overskue dem uden tabellen.

I tabellen kan du så placere de risici, du har gennemtænkt. For eksempel: Fald under vandring: Sandsynligheden kan være moderat og konsekvensen moderat. Kæntring under padling i strømfald: Sandsynligheden kan være høj og konsekvensen alvorlig. Havner krydset nederst i højre hjørne, skal du enten gøre noget for at mindske risikoen eller helt lade være med at gøre det, der udgør risikoen.

Vi har håndteret risikoen kæntring under padling i strømfald på følgende måder: De værste strømfald undgår vi ved at gå uden om dem, vi træner løbende vores færdigheder i strømmende vand, vi har taget et Rescue 3-kursus i redning i strømmende vand, og vi øver redningsteknikker og svømning i strømfald rigtig meget. Vi har også det nødvendige redningsudstyr med.

Når risiciene er gennemtænkt, kan du slappe mere af.

Nogle risici kan være materielle, som at udstyr eller tøj går i stykker. Det kan du forberede dig på med reparationsfærdigheder og -grej samt en forsikring. Apropos forsikring: Tjek altid inden afgang, at den dækker skader, der sker på en vandretur.

Pakkeliste til vandreturen

Mange spørger også efter pakkelister til vandreture. Dem skal du altid tage med et gran salt. Hver enkelt må selv bestemme, hvad der skal med, og hvad der ikke skal. De kan dog give en retning, så her er min egen liste – men husk min advarsel.

Indimellem kan du selv midt i juli nyde vinterligt vejr i bjergene. Kort efter dette billede blev taget, begyndte det at sne.

I starten er det en god idé at lave din egen pakkeliste og sætte et kryds, når det pågældende stykke tøj eller udstyr er pakket i rygsækken. Har du rigtig dårlig hukommelse, som jeg har, kan du også sætte kryds, når det er lagt i bilen. Der er mere end én gang blevet glemt noget derhjemme…

Pakkeliste til vandreturen (udstyr, der næsten altid er med):

I rygsækken (tøj og sovepose i en vandtæt pakpose):

Telt/shelter, turkøkken + brændstof, gryde, spisegrej, kuksa, puukko-kniv, tændgrej, førstehjælpssæt, liggeunderlag, sovepose + lagenpose, varmt og regntæt tøj, ekstra sokker, underbukser, undertrøje, toiletsager, eventuel medicin, solbriller, solcreme, GPS, drikkeflaske, eventuelt vandrensningsudstyr, pandelampe til den mørke tid, toiletpapir i en vandtæt pose og madpose.

Jeg har også en stor bunke kameraudstyr med. Nogle gange er der et lille rejsehåndklæde med til badeture. Øksen er sjældent med, men jeg ejer over 20 økser, så indimellem sniger der sig også en ned i rygsækken. Husk også en affaldspose – vi efterlader ingen spor i naturen.

I mit førstehjælpssæt ligger en simpel mobiltelefon, hvor batteriet holder i måneder. Med den kan du ringe til alarmcentralen uden SIM-kort. Et ekstra kompas og tændgrej ligger i samme pakke.

På kroppen (om lag-på-lag-princippet med tre lag kan du læse mere her):

Støvler + vandresokker, undertøj egnet til vandring, vandrebukser, åndbar trøje, hovedbeklædning, eventuelt handsker, korttaske + kort + kompas, multiværktøj i bæltet og vandrestave i hænderne.

Det vigtigste at have med er en stor pose eventyrlyst og godt humør. Har du dem med, kan du glemme halvdelen af det ovenstående derhjemme og alligevel få en fantastisk tur.

Packraft-udstyr:

Hvis du har en packraft med på turen, kommer følgende også med: bow bag (stævntaske), firedelt pagaj, tørdragt, padlesko (ofte allerede på fødderne), svømmevest, hjelm (hvis der er strømfald), GoPro-kamera med beslag og et redningssæt: kastereb, tre klatrekarabiner med lås, 4 m webbing-slynge, to taljeblokke og to prusikslynger.

Til vinterture er tøjet og udstyret så anderledes, at jeg springer det over i dette indlæg. Det skriver vi om, når vinteren nærmer sig.

Bliver derhjemme:

Stress og travlhed.

Indlægget blev til sidst rigtig langt, selvom jeg kun har berørt emnerne overfladisk. Om alt dette kunne man sagtens skrive en tyk bog. Vandring som hobby er dog hverken svært eller kompliceret, medmindre du selv gør det til det. Det vigtigste er at finde modet til at prøve – og når du har gennemført din første vandretur, er der som regel ingen vej tilbage. Du er et nyt menneske.

Har du spørgsmål om vandring, er det nemmest at fange mig på e-mail: caj@sos.fi. Så er der kun tilbage at ønske uforglemmelige eventyr! Hav det sjovt, og pas på hinanden!